Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa kisteglad ... ved ubetinget at være æret og
anseet af Alle, Alle, da har jeg ofte sagt til mig
selv og ved mig selv: Sokrates, Sokrates, Sokrates,
skulde det være muligt, at dette Menneske
har forstaaet hvad han siger sig at have
forstaaet?»
Der gik 5 Aar. Kierkegaards Forfatterskab
var bragt saa vidt at han overskuede det som en
Helhed. I sine «Taler ved Altergangen om
Fredagen» forte han det saa at sige til Alterets Fod,
og gav saa i en lille Brochure «Om min
Forfattervirksomhed» Publikum sit Tilbageblik over det
Hele, i hvilket Alt henføres til Ideen: den Enkelte.
Rent og ærligt siger han her: «Saaledes forstaaer
jeg det Hele nu; fra Begyndelsen har jeg ikke
saaledes kunnet overskue, hvad der jo tillige har
været min egen Udvikling» (S. 13).
Da brødes i December 1854 hans aarelange
Taushed som Forfatter. Biskop Mynster var død.
Martensen havde i sin Ligtale kaldt ham «et
Sandhedsvidne, et af de rette Sandhedsvidner, et
Led i den hellige Kjæde». I Februar Maaned
skrev Kierkegaard sin vidtberømte Artikel derimod:
«Var Biskop Mynster et Sandhedsvidne, et af de
rette Sandhedsvidner — er dette Sandhed?» og lod
den saa 9 Maaneder igjennem ligge utrykt. Han,
som i sin Ungdom havde været saa utaalmodig,
havde nu lært at lade en Beslutning modnes
langsomt. I December udslyngede han efter endt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
