Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
løsrevne Dogmer eller mod Enkelthederne i den
kirkelige Cultus.
Og som Fritænkerne ikke selv have rettet
slige Angreb, saaledes have de ikke heller behøvet
dem, da de fremkom; de have Intet lært af dem
og de føle ingen Trang til at gjenoptage dem.
Kun da vilde der være Anledning til paany at
gjøre dem gjældende, hvis den officielle Gejstlighed
virkelig skulde antage Kierkegaards Optræden for
i den Grad glemt, at den kunde tage ham til
Indtægt for Kirken, ham, for hvem de Geistlige
«uden een eneste Undtagelse» vare Menedere, ja,
som han udtrykker det, Menneskeædere, i den
Forstand nemlig at de leve af de afdøde Martyrer,
faae en aarlig Gage, Sølvopsatser, Ridderkors,
broderede Lænestole o. s. v. for at skildre hines
Lidelser og Ofring. (Øieblikket Nr. 9).
Istedenfor at istemme den Kierkegaardske
Agitations lidenskabelige Krigsraab imod den
bestaaende Folkekirke i Danmark vil jeg
lidenskabsløst gjøre opmærksom paa to afgjørende Punkter
i Udtalelserne fra hans sidste Leveaar.
Det første Punkt er hans stærke Betonen af,
at Christenheden slet ikke er Christen, at
Christendommen overhovedet slet ikke er kommen ind
i Verden; det blev ved Forbilledet og et Par
Apostle. Heri samstemmer Kirkegaard nøie med
Alt, hvad den moderne Videnskab har oplyst om
den Misforstaaelse, der ligger til Grund for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
