Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saa gik det til, saa er det hændt,
at overalt mod hende vendt
hun saa det Gode smile.
Hun vidste ej, at fra dets Gjem,
dets Søvn, dets dorske Hvile,
hun selv, hun først det lokked frem.
Et trofast Ord, et sjælfuldt Blik,
et mildt Farvel, et Smil, et Nik
forstod hun skarpt at tyde.
Hvad der laa skjult i Hjertets Vraa
af Løgn og Last og Lyde —
det saa hun nødigt, hvis hun saa.
Hvad der var varmt og rent og smukt,
det greb hun, selv i hurtigst Flugt,
med det var hun beslægtet.
Hvad der var karrigt, nidsk og koldt,
hun ej at hade mægted;
men det har hende Sorg forvoldt.
Hun led ret vel den slebne Kløgt,
og var hun end, naar fint blev spøgt,
i Ordleg let forvirret,
hun elsked hvad ej selv hun fik,
og tidt med Undren stirred
hun i de Kloges klare Blik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
