Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dog hvad der ramte hendes Sans,
det var ej Lysets stærke Glans,
det var dets milde Varme.
Det kolde Lys hun lidt forstod,
Det vakte Sjælens Harme,
saa stærkt var Kulde den imod.
De Vedtægtsbaand, der smaaligt snoes,
der snære mangen Haand tilblods
og mangt et Hjerte sammen,
de bandt ej denne frie Aand.
Den skjød med Lethed Hammen
som et for snevert Klædebon.
De Jern, der kue mangen Sjæl
til grove Pligters sløve Træl,
hun bar end mere trøstigt.
Kom du, naar de bandt hende fast,
da lo hun op saa lystigt,
at alle hine Lænker brast.
Men da det lød: Forbi, forbi!
da løfted hendes Aand sig fri
for alle Baand og Lænker,
og steg med Lysets Hast til ham,
der hende Naade skjænker,
fordi hun ej har gjort ham Skam.
1866
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
