Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hist i den aabne Svale sad en Kvinde,
saa bleg som nys opstanden fra de Døde,
høj, smal og fin — og mat som ingensinde.
Blikket var Sjæl og Stemmen Fløjl, og bløde,
skjønt lutter Alvor, hendes Træk de søde.
Da lød en Ringning nedefra ved Gitret.
Hun saa derned, og hendes Hænder sitred,
og hendes Kinder bleve næsten røde.
Og vaklende hun traadte ham imøde,
som svigted hende Øje, Haand og Fod
-men kun et kort Minut, og roligt løde
de Ord, hvormed hun Gjæsten tog imod.
Han lagde sine Blomster, hvor han stod,
og sagde: «De er bedre — hvilken Glæde!
Hun takked ham og bad ham tage Sæde,
og talte om sin Mand, der var saa god.
Berusende de røde Roser brændte
imellem dem paa Bordet, hvor de laa.
De hvide Roser deres Duft opsendte;
stærkt duftede Konvallerne, de smaa.
De talte lidt og gik igjen istaa
og nød hinandens Selskab som en Lykke,
der vilde Sjælen helt i Vellyst dykke.
Saa rejste han sig stille for at gaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
