Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lob Floden ikke nylig i sit Leje,
sin gode Seng! Slet Intet Øjet vinked.
Den gik sin Gang ad lige, jævne Veje,
da Grund med Et den svigted under Foden.
Den faldt. Først dybt sig alle Bølger neje,
saa skummer, bruser, syder hele Floden,
Regnbuen straaler i dens hvide Stænk.
Den synger. Højt mod Himlen stiger Oden.
Og jeg, som sidder her paa denne Bænk,
og ser al denne Pragt, jeg skulde klage!
Alt her omkring mig raaber jo: Betænk,
at ogsaa Floden havde gode Dage,
da den sig vugged roligt paa sin Grund,
og ingen for at se den, saa tilbage.
Nu da den faldt, nu er den uden Mage.
II
Jeg rejste mig og gik i Parken ind.
De friske, brede Bøge venligt vifted
og loved Lægedom det syge Sind.
De sagde: Er dit Hjerte ej forgiftet,
og har dit Øje end det Grønne kjært,
hin P’arve, som Naturen aldrig skifted,
da kom til os, det er vel Møjen værdt.
Grønt er en Balsam for det syge Øje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>