Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hvad stenene kan fortælle os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
arter. Ordet „bergart" bruges i geologien forat
betegne enhver større masse mineralsk stof, der
forefindes i naturen. I geologisk betydning er derfor
sand, ler, grus og torv ligesaameget „bergarter"
som sand, sten eller kalksten. Efter nogen
iagttagelse og øvelse lærer man at indse, at de
forskjellige bergarter kan bringes ind under en af de tre
allerede nævnte afdelinger.
Et stort antal stene vil saaledes komme til at
svare til de almindelige egenskaber, vi fandt hos
sandstenen (stykke 24—26). Disse ordner vi
naturligvis i sandstensgruppen. Saa støder vi paa en
mængde sten, der fuldstændig eller for størstedelen
er dannede af plante- og dyrerester. Disse maa
øiensynlig henføres til kridtgruppen. Endelig er
der mange stene, der er dannede. af forskjellige
slags krystaller; der er ogsaa mange forskjellige slags
krystaller, men indtil videre skal vi ikke gaa ind
paa disse forskjelligheder. Vi kan, foreløbig ialfald,
indordne alle krystallinske bergarter under
granitgruppen.
37. Paa denne maade gaar vi ifra de
smaasten, som vi kan holde i haanden, til de
stenmasser, der ligger under en hel bygd, eller endog
under et helt land. Hvis undersøgelsen foretoges
i England f. eks., vilde det vise sig, at et langt
høidedrag, der strækker sig tvertover England fra
kysten af Dorsetshire til kysten af Yorkshire er
dannet af kridt, og at andre de]e af landet hviler
paa bergarter, der i mange henseender ligner kridt.
Vi vilde opdage, at en stor del af Storbritannien
bestaar af samme stenart som sandstensstykket,
f. eks. bjergene og dalene i størstedelen af Wales,
Lancashire og Sydskotland. Hvis vi klatrede op
paa toppen af nogle af Englands høieste bjerge,
f. eks. Grrampianbjergene, vilde vi finde, at de var
2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
