Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lagdelte bergarter - I. Hvad der forstaaes med »lag«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
glasset faar staa urørt længe nok, vil det
vedblive at forøges, indtil vandet igjen er blevet klart.
I dette tilfælde har vi et lag af ler.
48. Lag er altsaa et bundfald, der efter
først at være opslemmet i eller ført afsted med
vandet har afleiret sig paa bunden. Jo grovere og
tyngre bundfaldet er, jo . hurtigere vil det synke.
Er det derimod meget fint, kan det flyde
opslemmet i vandet for lang tid.
49. Lagdelte bergarter er altsaa dannede
af bundfald, sediment. Og alt eftersom dette
sediment er’grovere eller finere, bliver ogsaa de
lagdelte bergarter, som er dannede deraf, grovere
eller finere.*
50 Lad os tage for os følgeride prøver paa
lagdelte bergarter:
1) Et stykke konglomerat (lag. 4).
2) Sandstensstykket, som vi allerede har havt for
os (fig. 1). ’
3) og et stykke ler skifer’ (skalherg Åg. 5).
51. Undersøges nu den første, af disse tre
prøver, den som med et fremmed navn er betegnet
„konglomerat," saa befindes den at bestaa af smaa
tilrundede stene, der er fast sammenkittede. Blev
Fig. 4. Konglomerat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
