- Project Runeberg -  Geologi /
55

(1889) [MARC] Author: Archibald Geikie Translator: Johannes Lavik - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lagdelte bergarter - V. Hvad et stenbrud kan lære os

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

man se, at de er væsentlig en og samme ting. Der
kan i virkeligheden ikke være tvil om, at de begge
er dannede ved regndraabernes. fald paa blød,
fugtig sand.

111. Bølgeslagsmærkerne antyder, at vandet
har været grundt. Regndraabemærkerne beviser,
at det maa have beskyllet en strand, som vår udsat
for nu og da at lægges tør, saa den blev tilgjængelig
for luftens og regnets indvirkning, og endvidere maa
der, mens den saaledes laa tør, undertiden være
kommet regnskure. Er vi nu istand til at sige, om
strandbredden har været havstrand eller bredden af
en indsjø?

112. Vi g’aar atter til klipperne selv og kan
maaske i nogen af skiferlagene finde frem et antal
forsteninger, der sætter os istand til at besvare
spørgsmaalet. En fisker, som bruger sin stang i en
indsjø venter ikke at faa samme slags fisk som i
havet. Saltvand og ferskvand, har hver sine
forskjellige dyreformer og planteforme Sjøstjerner,
knæskjæl, østers og flyndre er saaledes beboere af
havet, medens ørretten, aborren, karpe, gjedde,
ørekyt o. s. v. lever i ferskvand. Det er saaledes
sikkert, at de i lagene opbevarede dyre- og
planterester maa være forskjellige, eftersom lagene er
afsatte i havet eller i indsjø.

113. Træsnittet (fig. 17) forestiller nogle
forsteninger, som vi tænker os, at vi har fundet i
skiferlagene i stenbruddet. A er en koral. B er
en del af den leddede stilk af en encrinus eller
sjølilje — et dyr der er beslægtet med den
almindelige sjøstjerne. C er en muslingskal hørende til
brachiopoderne eller armføddedé, en familie, hvis
medlemmer alle bebor havet. Dette er altsaa
havdyr, og naar vi finder dem indleirede i et og samme
klippelag allesammen, maa det materiale, hvoraf

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:37:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/geologgei/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free