Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slutning - Spørgsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ven eller en’ bog se at faa vide, hvad de ligner
mest af nulevende livsformer. Og De vil ikke hvile
uden at have gjort alt, hvad De kan forat forstaa
om, og paa hvilken maade, de røber den tidligere
beskaffenhed åf den egn, hvor De finder dem.
257. Paa den maade blir geologien ikke bare
én lekse, som skal læres af bøger, men en behagelig
kammerat paa enhver tur og udflugt. De bhr maaske
ikke geolog; men De vil aldrig angre paa den tid,
De har anvendt til at sætte dem ind i principerne
for den geologiske forskning, eller paa, at De har
forsøgt, under disse principers ledelse, paa egen
haand at anstille undersøgelser angaaende vor jords,
vidunderlige historie.
Spergsmaal.
Indledning.
1. Nævn nogle af de bedst kjendte stensorter og
hvortil de anvendes.
2. Hvad er mursten og murkalk lavet af?
3. Hvorledes faaes jern?
4. Hvorfra faar man kalksten, skifer, marmor og stenkul?
5. Under hvilket dække ligger for størstedelen
klippemasserne i et land?
6. Af hvilken beskaffenhed er landets overflade i
England paa en linje trukken fra Liverpool til
Harwich ?
7. Hvilken beskaffenhed har ialmindelighed landets
overflade i Skotland paa en linje fra Skye til
Montrose ?
8. Forklar hvorfor landets beskaffenhed er saa
forskjellig i de to dele af den samme ø?
De forskjellige slags sten eller bergarter. S. 8.
1. Hvilken er bergarternes nvtte for geologien?
2. Hvad forstaaes ved et inddelingsprinsip ?
3. Yis hvorledes den blotte farve, eller haardhed og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
