Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Forelæsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
denne indtræder, naar vi anvende reent Vand, hos oS,
n<Tr Jordens Overflade, omtrent ved hiint Punet
paa Thermometret.
Dog disse simple og daglige Erfaringer foreges
let med flere. Et i kogende Vand nedsat Thermome
ter stiger ikke, saala?nge Dampene frit kunne undvige,
fyres der endog nok saa ftærkt; kun skeer Dampudvik
lingen rastere. Lukke vi derimod Karret, vil et fast
»ndkittet Thermometer, hvis Maalestok staaer udenfor,
udvise en høiere Temperatur, naar Fyringen tiltager.
Dampen faaer ogsaa snart ved den stigende Tempera
tur en foroget, i endnu høiere Grad stigende Spænd-
kraft. Den udover saaledes et betydeligt Tryk paa
Kjedlen, hvori den er indefluttet, ja vil snart, hvis
den ikke flnder en Udvei, sprænge denne, var denne
endog dannet af fcerdeles stærke Plader.
Vi bor dog ikke blive staaende ene ved disse Er
faringer, men noiere undersoge,ihvilket Forhold Damp
trykket stiger, naar Varmen soroges, eller Thermome
tret, der viser Dampens Hede, stiger.
Storrelsen af Damptrykket bestemme vi, ved at
sammenligne det med det Tryk, Atmospha^ren, som
omtalt, udover paa alle Legemer, og som vi forelobi-
gen ansatte til omtrent 14 Pund paa hver Qvadrat-
tomme af et Legemes Overflade. Vi maale Lufttryk
ket ved Barometret (Lufttrykmaaleren), der i det
daglige Liv anvendes fom Veirglas, men som sor Na-
turvidenflaberne og ligeledes for vore Undersogelser
har en langt høiere og storre Betydning. Haves et
togrenet Glasror Fig. 3, som er aabentibegge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
