Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femtende Forelæsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
226
Havn; men, om man endog vil tilsidesa^tte alle de
Tvivl, der billigen kunde opstilles mod denne flet do-
cumenterede Angivelse, indeholder den dog aldeles ikke
nogen Beflrivelse af Maskineriet, saa at man deraf
kan flutte, om det virkelige» var en Dampmaskine eller
en anden Indretning, hvortil bruges Ild. Dog ud-
forte Hulls ikke sine Ideer, og det blev derfor en
senere Sla?gt forbeholdt at see Dampflibet, anvendt ei
blot paa den Maade, Hulls foreflog, men til et selv-
stændigere og langt mere udstrakt Brug.
Dampmaskinen blev dog stedse fra det 18de Aar-
hundrede mere bekjendt; England vidste vel især at
tilegne flg den, og herfra udgik allerede da de fleste
Maskiner, som opstilledes i andre Lande; men vi sinde
Dampmaskiner i den sorste Halvdeel af Aarhundredet
i Cassel, hvor Baron Fischer v. Erlach byggede
Aar 1722 en saadan; i Chemnitz i Ungarn opforteS
en anden af Potter Aar 172^, og flere anvendtes
i Frankrig og America. Det var imidlertid dog forst
omtrent Aar 1760, at den egentlige Forbedrer og
Faderen til vore nyere Maskiner, JamesWatt, frem
stod og, efter flere Aars noiagtige Granstninger, i
Aaret 1769, angav i sit Patent Hovedprineiperne for
samme.
James Watt en Skotte, fodt i Aaret 1736 i
Greenock, havde dannet sig til mathematifl Instru
mentmager og sik, som saadan, Ansættelse ved Univer-
sitætet i Glasgow 1757. Der var i Skotland da
Forholde, som vi gjensinde sorst langt senere i andre
Lande. Handel, de stigende Uldmanusacturer og de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
