- Project Runeberg -  Den norske Gjøa-ekspedition til den magnetiske nordpol og gennem Nordvestpassagen 1903-06 /
9

(1912) [MARC] [MARC] Author: Godfred Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Indledning.

9

havde gjort paa sit første Togt. Han havde nemlig
den Gang fundet spredt paa Kysten en uhyre Mængde
af en sortagtig tung Stenart, som man mente var
guldholdig, og de talrige Skibe, han siden hen førte
med sig, var bestemte til at fragte denne Erts hjem
til England. Der kom ogsaa store Skibsladninger
med, men desværre for Dronning Elisabeth viste
Stoffet sig ved nærmere Undersøgelse at være
Svovlkis, et Mineral uden synderlig Værdi.

Større geografiske Resultater bragte John Davis’s
Rejser 1585—1587. Ved disse fik man Kendskab til
Grønlands Vestkyst fra Kap Farvel til Sandersons Hope
(Upernivik) og paa den amerikanske Side fra Kap Dyer
paa Cumberland Halvøen netop over Polarkredsen ned til
Frobishers Opdagelser paa Labrador Kysten. Den
sydlige Del af Farvandet mellem Grønland og Raffin
Land kaldes derfor efter ham Davis Strædet.

Ikke mindre Interesse har Englænderen Henry
Hudsons Rejser (1607—11). Han forsøgte først at naa
sit Maal ved at gaa lige over Nordpolen, men
naturligvis forgæves. Paa sine senere Rejser vendte han
sig da mod Nordvest. Hans sidste Rejse gik gennem
Hudson Strædet ind i Hudson Bugten, det mægtige
Indhav i Nordamerikas Nordost-Hjørne. Disse
Farvande havde ganske vist delvis været kendt før.
Fro-bisher havde først set Hudson Strædet, og portugisiske
Fiskere havde endog været inde i Bugten. Men naar
den store Søfarendes Navn er knyttet til disse
Farvande, skyldes det maaske mest hans tragiske Skæbne.
Efter endt Overvintring i den sydostlige Del af Hudson
Bugten vilde han nærmere undersøge denne. Dette
passede imidlertid ikke hans Mandskab, de vilde
hjem. Saa gjorde de Mytteri og satte Hudson, hans
Søn og otte syge Matroser ud i en Baad og sejlede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:49:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gjoa190306/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free