- Project Runeberg -  Den norske Gjøa-ekspedition til den magnetiske nordpol og gennem Nordvestpassagen 1903-06 /
13

(1912) [MARC] [MARC] Author: Godfred Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Indledning.

13

der nok paa Afstand kan se ud som Bjergkæder.
Vil man være sikker i sin Sag, maa man holde paa,
indtil man faar Syn eller rettere Følelse for Sagen,
ellers kan man nemt komme hjem med et galt Kort.

Men ombord hos John Ross var der en Mand,
der ikke var af samme Mening som sin Kaptajn,
nemlig hans Næstkommanderende, Løjtnant Edward
Parry. Naar Kaptajnen ombord i et Skib mener
een Ting, saa hjælper det ikke stort, at en Løjtnant
mener en anden, og Skuden blev vendt trods Parrys
Indvendinger. Men da de naaede England, lykkedes
det Parry at vinde Admiralitetets Øre, og han blev
udsendt det følgende Aar med to Skibe for at
forsøge, om han kunde bevise sin Paastand. Og det
kunde han! Det gik strygende hen over Ross’s Croker
Bjerge — der var en 30—40 Favne Vand.paa Stedet —
og det gik jævnt godt videre frem gennem Barrow
Strædet, indtil han naaede Melville Øen, der ligger
langt ude mod Vest i Arkipelaget. Her stoppede
Isen ham, og han blev nødt til at gaa i Vinterkvarter.
Men paa een Sommer havde han i Virkeligheden
gennemsejlet Halvdelen af Nordvestpassagen.

De troede nok ombord den Vinter, at næste
Sommer skulde give dem Resten af Vejen til
Stillehavet. Men saaledes gik det ikke; de forsøgte at
trænge Vest paa, men Lykken stod dem ikke bi. De
maatte vende om den Vej, de var kommet, da de
ikke havde Proviant nok til endnu en Overvintring.
Men Ekspeditionen havde udvidet Kendskabet til
denne Del af det nordamerikanske Arkipelag uhyre,
ikke blot langs Skibsruten, men ogsaa ved lange
Slædeture fra Vinterkvarteret.

De følgende Aars Polarforskninger blev foretaget
som Landrejser. Allerede i 1670 var der — under

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:49:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gjoa190306/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free