- Project Runeberg -  Den norske Gjøa-ekspedition til den magnetiske nordpol og gennem Nordvestpassagen 1903-06 /
27

(1912) [MARC] [MARC] Author: Godfred Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1. Fra Kristiania til Gjøa Havn.

27

Desolation i Sydgrønland, det »øde Forbjerg«, som den
første Opdager kaldte det. Dertil var han i sin gode
Ret. Han var ude for at finde en Vej til Indiens
rige Kyster, og saa fandt han dette Land. Øde er
det og trøstesløst nok for en Mand med hans
Formaal. Men for den, der har Tid og Evne til at
glæde sig over Jordens Skønhed, bliver det noget
andet. Landet her er meget højt, og Klipperne stikker
sorte og takkede næsten helt op i Himlen. Fra da
af saa vi jævnlig Land, alt som vi sejlede nordover.
To Dage efter mødte vi det første Isbjerg, og fra den
Dag af og indtil vi naaede ind i Lancaster Sund, havde
vi næsten daglig det skønne Syn af en eller flere
af disse Snedronningens stolte Sejlere, der i sluttet
Eskadre eller i spredt Orden styrede deres Kurs
sydover, Davis Strædet ud.

Det er det skønneste Syn, ens Øje kan se, et
Isbjerg, der ligger og tindrer i Solens Straaler, knejsende
med Tinder og Spir højt op i Luften og med dybe,
hemmelighedsfulde Huler og Grotter rundt om.
Isbjerge kan være saa store som hele Smaaøer og naa
Højder op til 200 Fod. Det er fristende at holde
nær ind til dem for at se al deres Skønhed, for at
stirre ind i deres blaa Grotter, hvor mægtige Istapper
hænger ned, og hvor Søjler rejser sig fra Bunden
som i Drypstenshuler. Men man skal tage sig i Agt
for dem, særlig naar det er et Sejlskib, man færdes
med; thi Vindforholdene kan arte sig helt underligt
inde under Isbjergene. Vinden kaster rundt om
Hjørnerne, kommer susende ned gennem Kløfterne
som Laviner af Storm. Ind imellem kan det være
ganske stille, saa at man taber Magten over sit Skib
og driver tættere ind, end man ønsker. Da kan man
risikere at strande paa de Istunger, som stikker ud

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:49:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gjoa190306/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free