- Project Runeberg -  Den norske Gjøa-ekspedition til den magnetiske nordpol og gennem Nordvestpassagen 1903-06 /
39

(1912) [MARC] [MARC] Author: Godfred Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1. Fra Kristiania til Gjøa Havn.

39

komme af Vejen. Naar du mindst venter det, saa
begynder det vældige Slot at rokke paa sin
Grundvold. Et Spir styrter ned højt oppe fra, springer ned
over Murens Sider, tørnende imod med øredøvende
Larm, knusende sig selv til Splinter eller faldende
frit til Havs med et Plask, som sætter Søen
himmelhøjt tilvejrs. Kom bort! Kom bort! Han vælter sit
Slot rundt, han, der bor derinde. Med Taarne og
Tinder, med Buer og Søjlerader gaar det rundt,
vender op ned og ned op, medens Vandet fosser ned ad
de skinnende Sider, og Søen rejser sig som pisket af
et Uvejr, sendende en vældig Bølge cirkelformet ud
mod Horisonten. Majestætisk skrider den frem, rolig
at se til og dog med rivende Hast. Den løfter de
sværeste Isblokke paa sin brede Skulder, slynger dem
mod hinanden, maler dem til Smaastykker og gaar
videre. Og det ser ud, som om den aldrig skulde
tabe sin Kraft.

Men glemmes skal det ikke, at de farlige Dage
afløses af andre, hvor Eventyrverdenen træder frem
i et andet Lys, hvor man staar rolig paa Dækket,
ved Roret eller i Udkigstønden og glæder sig og hviler.
Thi Himlen hvælver sig høj og blaa, Solen cirkler
sin Vej i straalende Glans, og Vandet skvulper sagte
mod Skibssiden, som man glider frem for en svag
Bris. Saa funkler Isslottene i Solens Straaler.
Smeltevandet risler ned over Fjældets Sider; ned over dette
skinnende hvide Marmor springer det fra Afsats til
Afsats med en klingrende Lyd som af fjerne Klokker.
Saa her saa der et alt for langt Spring, saa at
Vandet slynges ud i Luften som det fineste Støv. Straks
er Solen der og kaster en svævende Regnbue ud i
Rummet, byggende den ene Fod paa Isen, den anden
spændende ud saa langt som Vandstøvet hvirvles.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:49:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gjoa190306/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free