- Project Runeberg -  Den norske Gjøa-ekspedition til den magnetiske nordpol og gennem Nordvestpassagen 1903-06 /
69

(1912) [MARC] [MARC] Author: Godfred Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2. I den magnetiske Nordpols Land.

69

Men inden den slaar sin hvide Kappe om Landet
og slaar alt levende ihjel, der ikke er flygtet i Tide
eller har gravet sig ned i Jorden, da er det
Renjagtens Tid.

Om Sommeren er Kong Williams Land et Paradis
for Rensdyrene. De kommer tidligt om Foraaret
over fra Fastlandet, hvor de har tilbragt en skrækkelig
Vinter paa Smalkost og stadig forfulgt af Ulve. Naar
Solen begynder at gaa nordefter, drager Renen ogsaa
mod Nord og gaar paa Isen over de smalle Stræder
ud til Øerne Nord for Amerika. Herhen følger Ulven
dem ikke, uvist af hvilken Grund. I Ro og Mag
kan de føde deres Kalve, og de finder rigeligt Foder
paa de store Sletter. De Eskimoer, som lever i disse
Egne, er saa faa i Antal, at det bliver rent
forsvindende i Forhold til Landets Størrelse, og de
Vaaben, de er i Besiddelse af, Buer og Spyd, gør,
at de ikke kan blive farlige Fjender for Rensdyret,
saa længe Sommeren varer.

Men naar Efteraaret kommer, bliver det
anderledes. Saa pisker Nordvestvinden Frostsneen, der er
skarp og stikker som Naale, henover det flade Land.
Der er ingen Skove, Dyrene kan ty ind i, ejheller
lune Dalstrøg, hvor de kan søge Læ. Sneen fyger
saa fast, at Renen ikke formaar at grave sig igennem
den ned til det frosne Grønsvær, og Jordbunden er
i sig selv saa fugtig, at der, naar Frosten indtræder,
paa mange Steder fryser et Islag hen over Græsset,
som absolut modstaar Renens Forsøg. Der bliver da
intet andet for end atter at gaa mod Syd, tilbage til
Ulvenes Land. Saa kommer de fra det Indre, jaget
af Vinden, ned mod Kysten for at gaa over Vandet.
Der maa de vente, til Isen bygger Bro.

Det Aar, vi kom ind, havde Sommeren været

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:49:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gjoa190306/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free