- Project Runeberg -  Den norske Gjøa-ekspedition til den magnetiske nordpol og gennem Nordvestpassagen 1903-06 /
70

(1912) [MARC] [MARC] Author: Godfred Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

70

Gj øa- Ekspeditionen.

usædvanlig mild, saa at al Is i Strædet var smeltet
bort. Det tog følgelig lang Tid, inden Isen dannede
sig igen. Sneen havde længe forinden manet Renen
til Opbrud, og nu trak de i store Flokke langs Kysten
og ud paa hvert eneste fremspringende Næs for at se,
om ikke Isen kunde bære.

Ogsaa forbi Gjøa Havn kom de. Medens vi
tidligere havde maattet gaa lange Strækninger efter dem
og tit havde maattet vende hjem med uforrettet Sag,
fordi det ikke havde været muligt at komme paa Skud,
naar Terrænet ikke afgav nogen Dækning, saa behøvede
vi nu blot at staa ombord, til Flokkene kom over
Bakkerne. De vandrede i Gaasegang, ofte med en stor
Buk i Spidsen. Jeg har talt over 50 Dyr paa een Gang
i Række. Naar man saa dem komme, var der Tid nok
til at gaa efter sit Gevær og gaa ud og lægge sig i
Baghold. I den Tid gik man ikke forgæves. Rekorden
blev sat af Helmer Hansen. Han skød ud af en Flok
paa en Snes Dyr ikke mindre end de tretten.

Dyrene kom saa tæt, at vi endog har skudt Ren
fra selve Skibets Dæk. Men saa nemt var det dog
kun een Gang for os. Som Regel var der et godt
Stykke at transportere de skudte Dyr.

Vi skød i Løbet af en Maaneds Tid over Hundrede
Dyr og kunde sikkert have faaet flere, om vi havde
gjort os nogen særlig Anstrengelse derfor. Men vi
mente med dette at have rigeligt nok til Vinteren til
os selv og vore Hunde. Vi behøvede ikke at nære
nogen Frygt for, at Kødet ikke skulde holde sig.
Saa snart et Dyr var skudt, blev det aabnet og
Indvoldene taget ud. Kort efter var det stivfrossent og
holdt sig saaledes, til det blev tøet op for at spises.
Det sidste Dyr, vi spiste hen paa Foraaret, var lige
saa frisk i sin Smag som det første.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:49:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gjoa190306/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free