- Project Runeberg -  Den norske Gjøa-ekspedition til den magnetiske nordpol og gennem Nordvestpassagen 1903-06 /
86

(1912) [MARC] [MARC] Author: Godfred Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

86

Gj øa- Ekspeditionen.

i Forening, særlig om Efteraaret, naar den skal til
at trække sydover.

Renen plejer, naar den bliver forfulgt, at ty til
Vandet, hvis den kan se sit Snit dertil. Det kommer
formodentlig af, at den derved undgaar den Fjende,
den kender mest til, nemlig Ulven. Men Eskimoerne
benytter sig deraf. De bærer nogle Kajakker op i en
eller anden Indsø, hvor de af Erfaring ved, at en
Del Rensdyr vil komme forbi. Naar en Flok viser
sig, søger nogle at skræmme Rensdyrene ved Raaben
og Skrigen, idet de løber efter dem. Er der ikke
Eskimoer nok paa Stedet, bygger de i Forvejen en
Række Smaavarder af tre til fire Sten oven paa
hinanden oppe paa Bakkekamme, der ligger i en
passende Retning. Saadanne Varder kan paa lidt Afstand
skuffende se ud som Mennesker, og er Renen først
blevet opskræmt, tør den ikke bryde gennem Rækken.
Paa den Maade er det temmelig nemt at lede de
skræmte Dyr i den Retning, man vil have dem, og
er de først i Vandet, er det en smal Sag for
Kajakroerne at ro dem op og dræbe dem med Harpuner.
Det er ikke ualmindeligt, at der paa een Gang kan
nedlægges en 20—30 Dyr, der saa deles efter visse
Regler mellem Jagtdeltagerne.

Eskimoerne er ikke, som man i Almindelighed
tror, uden Tanke paa Fremtiden. Hvad de fanger
for meget, gemmer de hen til de daarlige Tider om
Vinteren, og henter det saa ind fra de forskellige
Steder.

Den tredje vigtigste Ernæringskilde er Fiskeriet.
Der fanges en Del Smaatorsk i det salte Vand om
Foraaret. Men det er dog navnlig Ferskvandsfiskeriet,
der giver Udbytte. Elve og Søer vrimler med
Laksørred. Fiskene gaar om Foraaret saa tæt i Elve og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:49:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gjoa190306/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free