- Project Runeberg -  Den norske Gjøa-ekspedition til den magnetiske nordpol og gennem Nordvestpassagen 1903-06 /
103

(1912) [MARC] [MARC] Author: Godfred Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2. I den magnetiske Nordpols Land.

103

Det siger sig selv, at Eskimobesøgene bidrog
væsentlig til at korte Tiden for Ekspeditionens
Medlemmer; den kunde maaske ellers være faldet temmelig
lang for dem af os, der ikke havde videnskabelige
Arbejder at udføre.

Man har tit spurgt mig, hvorledes man kan faa
Tiden til at gaa Vinteren igennem. Mit Indtryk er
det, at vi alle havde Hænderne fulde hele Dagen
igennem. Der toges magnetiske Observationer daglig,
og astronomiske saa tit Vejret tillod. Ligeledes gjordes
der flere Gange daglig meteorologiske Iagttagelser, til
Kontrol paa de selvregistrerende Instrumenters
Nedtegnelser. Mange af disse Observationer skulde udregnes
paa Stedet efter lange og indviklede Formler, og over
det hele Materiale maatte der omhyggelig føres Bog.
Med disse Sager holdtes Chefen og hans Assistent Gustav
Wiik samt vor Maskinmester Per Ristvedt og jeg selv
beskæftigede. Hele Skibsarbejdet var overladt de to
Harpunerer Anton Lund og Helmer Hansen, de havde
ogsaa alle forefaldende Arbejder og Reparationer paa
Skib og Huse, Transport af Is fra en lille Sø til Skibets
Vandforsyning, samt endelig det anstrengende Arbejde
at holde en Vaage aaben i Isen for at kunne faa Vand
i Tilfælde af Brand. Alene dette sidste gav adskillige
Timers Arbejde hver Morgen.

Kokken Lindstrøm havde rigeligt at gøre med
Dagens tre Maaltider, og med Bagning to Gange om
Ugen; thi saa tit flk vi dejligt frisk Brød.

Naar Foraaret nærmer sig, bliver der travlt
ombord med Forberedelserne til Slæderejserne. Man kan
som Regel ikke nøjes med de Iagttagelser, der kan
gøres paa selve Stationen, men ønsker at udvide sit
Kendskab til Landet ved at berejse det i saa stor
Udstrækning som muligt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:49:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gjoa190306/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free