- Project Runeberg -  Den norske Gjøa-ekspedition til den magnetiske nordpol og gennem Nordvestpassagen 1903-06 /
109

(1912) [MARC] [MARC] Author: Godfred Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2. I den magnetiske Nordpols Land.

109

skulde jo nok vare længere, men vi stolede paa at
finde det Depot, som var lagt ud paa Baadturen.
Men ak, der blev vi skuffede, Bjørnen havde været
der og forsynet sig i Forvejen. Alt det, der var igen,
var en stor Rulle Jernblik; den havde Bjørnen lavet
af Proviantkasserne — jeg ved ikke, hvorledes man
bedst kan sikre sig mod Bjørne. Provianten her
— 250 kg Pemmikan og Hundefoder — var nedlagt
i tilloddede Blikkasser, saa at man ikke skulde tro,
at de kunde vejres ret langt bort. Paa Stedet, hvor
vi lagde det, var Kalkstenen forvitret i store flade
Sten. Af saadanne Sten, saa svære som to Mand
kunde bakse med, havde vi lavet et lille Kammer til
disse Kasser, og derpaa anvendt en hel Dag til at
dynge Sten paa Sten over det hele, saa at det
nærmest lignede en vældig Stendynge. Alt havde været
forgæves. Med nogle faa Slag af sine vældige Labber
har Bjørnen ryddet det hele til Side og har saa med
Tænder og Kløer revet Blikket op.

En lille Erstatning flk vi i 4 Rensdyr, som vi
var saa heldige at skyde samme Dag. Det lyder af
meget. Men en Gennemsnitsren vejer kun 70 kg, og
disse var tilmed saa usselt magre, at jeg næsten maa
tro, at det var Efternølere, der havde trukket rundt
den hele Vinter.

For os selv var det en behagelig Tilvækst til
Køkkenet. Naturligvis ogsaa for vore Hunde. Men vi
maatte fodre en halv Ren op ad Gangen, og selv med
det fik de ikke nær Mad nok. Deres koncentrerede
Føde forslog langt bedre til at holde Kræfterne vedlige.

Fra det plyndrede Depot ved Kap Crozier satte
vi Kursen Vest over Victoria Strædet mod et Land,
der paa Kortet var tegnet som en lille 0 med Navnet
»Land set af Rae«. Dette Land viste sig at være

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:49:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gjoa190306/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free