Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
og endnu mange flere al Naturvidenskabens og Landbrugsviden
skabens største Navne er knyttede til dette Problem. For de fleste
Planters Vedkommende blev Spørgsmaalet i sin Helhed afgjort ved
Boiissingaults klassiske Undersøgelser med det Resultat, at det fri
Kvælstof ikke kan tjene til Planternes Ernæring. Det eiendomme
lige Forhold, som man IZLnzs liav^y auet, at Bælgplanterne indtog
i dette Spørgsmaal, blev først forklaret senere af Tyskerne Hell
riegel og Wilfarth 1 der viste, at disse Planter gjennem deres
Samliv med visse Mikroorganismer skaffer sig Adgang til at ernære
sig ved Luftens frie I^VNißtof.
Bælgplanterne og enkelte andre Planter kan saaledes udson
dres som en særlig Klasse, »kvælstofsamlendet Planter, i Modsæt
ning til alle andre »kvælstoftrængende« Planter 2). Heri fandt man
den endelige Forklaring paa det allerede fra Oldtiden kjendte Fak
tum, at man ved Bælgplantedyrkning har et Middel til at berige
Jorden. Meget tydeligt belyses dette ogsaa ved et al de paa Bot
hamsted udførte Forsøg, der viser, at ikke blot indeholder en
Kløveravling mere Kvælstof end en Kornavling voxet under lig
nende Forhold paa et ligesaa stort Areal, men en derpaa følgende
Kornavling forefinder paa den tidligere Kløvermark betydelig mere
Kvælstofnæring end paa den tidligere Kornmark 3):
Heraf følger imidlertid, at der som Regel ikke vil være nogen
Trang til at tilføre Jorden Kvælstofgjødning ved Dyrkning al Bælg
planter. Blandt de mangfoldige Forsøg. der er anstillet baade i det
Bmaa og i det Store 4) for at vise dette, kan det her være tilstrækkeligt
!) Hellriegel u. Wilfarth: Un ungen ilder die BticllBtotknak!-unF der
Gramineen u. Leguminosen. Berlin 1888.
2) Denne Betegnelse er indført at den tyske Godseier Schulz Lupitz i Bran-
denburg.
8) J. B. Lawes and S. H. Gilbert: The Rothamsted Experiments. Edin
burgh og London 1895. S. 104.
4) J. B. Lawes and S. H. Gilbert, 1. c. S. 111 etc,
Krælstof i Avlinger af Byg og Kløver pr. acre (— 4048 m.2)
(Little Hoosfield, Rothamsted).
1873: Byg 37,3 lbs. = 16,9 kg.
Kløver 153,3 » = 69,6 »
1874: Byg, efter Byg .... 39,1 » = 17,8 i
Do. » -Kløver . . . 69,4 » — 31,5 »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
