Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
De norske Gasværker bearbeider tilsammen aarlig ca 47 000
Tons Stenkul, nvoraf der skulde kunne faas 423 Tons Ammoniak
salt. Heraf indvindes dog i Virkeligheden kun 80 %r% r d. e. 338,4
Tons, idet kun Gasværkcrne i Kristiania og Bergen oparbeider
Gasvandet (af tilsammen 37 000 Tons Kul).
Det her i Landet producerede BvoviBure Ammoniak gaar til
Export, men holder omtrent I^izsvwzt med Importen 3,f samme
Vare, der i Aarene 1903 —1905 udgjorde ca. 330 I’onB aarli^.
De danske Gasværker udvinder 1) aarlig ca. 2500 Tons svovl
sur Ammoniak.
Under Navn af i>raat Ammoniak». udbydes undertiden til Gjødningsbrug
et Produkt, der ligeledes faaes fra Gasværkerne 2). Det faaes ved Udludning
af den brugte Gasrensemasse fra Rensekasserne med Vand, og Inddampning
lit Opløsningen. Foruden vexlende Mængder at svovlsur Ammoniak inde
holder det som oftest en Del Jernvitriol og Rhodanforbindelser og vil snarest
være af skadelig Virkning.
Foruden fra Gasværkerne faas en stor Del svovlsur Ammoniak
fra Cinders-(Kokes-) Ovnene, ved hvilke Stenkullene underkastes tør
Destillation, ikke med Gastilvirkningen, men med Kokesprodnk
tionen som Hovedformaal. I enkelte Lande er Kokesiudustriei*
meget større end Lysgasindustrien. I Tyskland opgives der saa
ledes 3) at bearbeides 20 Millioner Tons Stenkul i Kokesovne, hvor
man med de Bi6Bts O6e6nui6i-8 stigende Behov for Tjære og Am
moniak ogsaa søger at indvinde de fortætbare Destillationsprodukterr
medens man i Gasværkerne kun bearbeider 3—43—4 Millioner Tons-
Stenkul.
Indvindingen al svovlsur Ammoniak ved Kokesvæikerne sker
iøvrigt ganske paa samme Maade som af Gasvandet fra Gas
værkerne.
Det hænder undertiden, at det af Gasvand fremstillede Am
inc»nialißalt kan indsnoidk visse Urenheder, som kan virke skadeligt.
Det indeholde^ næsten altid noget Pyridin, en kvælstofholdig Tjære
bestanddel af Formlen C5C5 HS N, dog neppe i saadanne Mængderr
at det virker hindrende paa Anvendelsen som Gjødningssalt. Hyp
pigere er Forurensningen med Rhodanammonium, som er Svovl
ov3,nvandßtot?6tß Ammoniumsalt NH4 o^lß. Dette Btot lader sig
let paavise ved den blodrøde Farve, som fremkommer i en vandig;
*) Ifølge velvillig Meddelelse fra Prof. N. Steenberg i Kjøbenhavn.
2) Rtimpler: Die kaufliche Diingestoffe. 7te Anfl. Berlin 1897. S. 110-
s) H. Ost: Lehrbuch der chem. Tecbnologie. ste Aufl. 1903. S. 307.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
