Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
System. De andre Bydele benytter andre ældre Bortkjørings- og
Samlingssystemer. Det vundne svovlsure Aramoniak exporteres deis
til Tyskland, dels til de hollandske Kolonier i Indien 1 ).
Ammoniakgjødningens Egenskaber og Anvendelse 2).
Det svovlsure Ammoniak er ved almindelig Temperatur tem-
Uagtet det saaledes ved almindelig Temperatur er næsten lige
saa let opløseligt som Chilisalpeter, vil en Opløsning deraf dog
ingenlunde som en Salpeteropløsning trænge ned i Jorden i ufor
andret Tilstand. Jorden vil nemlig udøve en stærk Absorption
paa Ammoniaken. I lerholdige Jorder sker Absorptionen meget
stærkt allerede i de allerøverste Lag. Paa Svovlsyren udøver Jor
den imidlertid ingen Absorption, og denne føres derfor længere
ned i Jorden opløst i Jordvandet og bundet til andre Baser (Kalk,
Magnesia og Natron), som er optaget af Jorden istedetfor den
fastholdte Ammoniak.
T Henhold til denne Evne hos Ammoniaken til at fastholdes
i Jorden er det en gammel Regel, at den svovlsure Ammoniak i
Modsætning til Salpeteret bør nedpløies i Jorden fur at kunne
komme indenfor Planterøddernes Rækkevidde, og at det bør bringes
i Jorden allerede om Høsten eller tidligt om Vaaren.
Dog vil det absorberede Ammoniak ikke forblive i Jorden i
uforandret Tilstand, indtil det optages af Planterne. De ældre
Agrikulturkemikere ansaa vel, at Planterne hovedsagelig optog sin
nødvendige Kvælstofnæring i Form af Ammoniakforbindelser, og i
Tilslutning til denne Opfattelse, der bl. a. næredes af Liebig, ud
talte Kuhlmann i 1847, at naar ogsaa salpetersure Salte viste
heldig Virkning paa Vegetationen, saa maatte man antage, at de
reducerende Processer, der gaar for sig i Jordbunden, først om
danner Salpetersyren til Ammoniak. Det er ogsaa senere paavist
’) Sebelien: Nogle tekniske Foranstaltninger til Nyttegjørelse af de menne-
skelige Fækalier fra Byerne. Beretn. fra Norges Landbrugshøiskole
1901—02.
a) Wagner m.fi.: Die Dungung mit schwefelsauren Ammoniak und orga-
nischen Stickstoffdiingern im Vergleich zur Chilisalpeter. Arbeiten der
deutschen Landw.-Gesellschaft. Heft 80. Berlin 1903. — Wohltmann:
Chilisalpeter oder Ammoniak? 2te Aufl. Berlin.
l- et opløseligt i randi, i<let 10)0 >(.!le Vand 0p1e»8«
ved 0° . 71 Dele af Saltet
’ 10° . 74 — » —
» 20° . 76 — » —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
