Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
Imidlertid viBte ogsaa Wagner, at Forholdet i Virkningsværdien
af disse to Kvælstofgjødninger er, som det allerede var formodet
al andre, meget stærkt varierende med Tilstedeværelse af Kalk i
Jorden, og navnlig vilde Ammoniakgjødning i en kalkfattig og;
daarligt nitrificeret Jord være af meget ringe Virkning.
Det her nævnte Forhold illustreres ogsaa godt ved nogle af
de Karforsøg, som er anstillede ved Landbrugshøiskolen paa Aas 1).
I 1891 udførtes saaledes en Række Forsøg med Byg paa en tem
melig leret, kalkfattig Jord, der dog med sit Kvælstofindhold af
ca. 0,3 °/o ingenlunde var kvælstoffattig, med følgende Resultat:
Gjennemsnitsudbytte pr. ha. Forhoklstal for
Gjødsling Total Korn Kvælstofgjødningen
4,65 gr. Total KornKali, Fosforsyre .... 19,15 gr. Total Korn
do. do. Salpeter . 42,50
do. do. Ammoniak 26,80
17,75 « IsX) 100
5,35 » 5? 5,4
Ammoniakkvælstoffets Virkning var her, navnlig paa Kornud
byttet, saa liden, at den næsten var forsvindende.
Da vi det paafølgende Aar, 1892 2), gjentog Forsøget efter
samme Plan, men paa en meget let Sandjord, blev Forholdet
mellem Virkningerne af de to Slags Kvælstofgjødning omtrent lige ;
i Gjennemsnit af flere Forsøgsrækker var Forholdet Salpeterkvæl
stof: Ammoniakkvælstof paa Kornudbyttet som 100 : 105, paa Halm
udbyttet som 100 : 98.
De i Forsøgskar vundno Resultater er i det hele taget blevet
delirselteds ved de sammenlignende Markforsøg, som i de senere
Aar er blevet udført. I Modsætning til de ældre Markforsøg, hvis
Resultater svingede meget stærkt, har man ved den ogsaa paa dette
Omraade forbedrede Forsøgsmetodik opnaaet bedre Overensstem
melser.
I 127 sammenlignede Markforsøg paa ialt 1074 Ruder med
forskjellige Kulturplanter [fik Wagner’6) i 13 Tilfælde størst Virk
ning af Ammoniaksalt, — i alle andre 114 Tilfælde havde Sal
peteret vist sig overlegent. I omstaaende Tabel er angivet Ammo
niakens Virkningsværdi udtrykt i pCt. af Salpeterets, og ligeledes
findes opgivet [under »Kvælstofudnytning« den Procentdel af det
givne Gjødselkvælstof, som er optaget og gjenvundet i Avlingen.
*) Norsk Landmandsblad 1892, 6. 253.
2) Norsk Landmandsblad 1901, Nr. 13 og 14.
3) Arbeiten d. deutsche Landwirtsch. Gesellschaft. H. 80. Berlin 1903.
«. 44—60.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
