Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
paa Mosejord, endvidere al M. Mclrcker’1 ) paa en Mængde forskjel
lige Gaarde i Provinsen Sachsen.
Hos os paabegyndte Fr. WerensJcioM 2) paa Foranledning al
Smaalenenes Landhusholdningsselskab i 1889 en Række Markgjød
ninzBlorBS<: paa forskjellige (^aar66 i Bmaai6N6Nt>, dels for at prøve,
om den derværende lerede Jordbund overhovedet vilde reagere paa
Fosforsyregjødsling, dels ogsaa for at sammenligne Virkningen as
Thomasfosfat med Superfosfat.
Ved alle disse Forsøg, der udførtes paa fri Mark, bekræftedes
Thomasfosfatets direkte Anvendelighed til Gjødsling. Uopløselig
heden i Vand viste sig at være ligesaa betydningsløs som den
fra enkelte Sider udtalte Frygt for, at det store Indhold af metal
lisk Jern og Jernoxyd skulde virke som Plantegift. De fleste
Forsøgsledere angiver derimod Nødvendigheden a/, at Slaggen skal
være meget fint malet for at være virksom.
Saavel de norske som de udenlandske Forsøg havde desuden
i Gjennemsnit givet det Resultat, at Fosforsyren i den fintmalede
Thomasslagge havde omtrent samme Ojødsélvirkning eller endog lidt
mere end halvt saa meget vandopløselig Fosforsyre i Form al Super
fosfat. Imidlertid viste de fleste al de anstillede Markgjødslings
forsøg saa store Svingninger og saa stor Usikkerhed i Resultatet,
at Wagner ikke uden Berettigelse rettede en Kritik mod dem og
for fleres Vedkommende frakjendte dem enhver Betydning 3). Han
selv havde imidlertid allerede i 1884 paabegyndt sammenlignende
Gjødningsforsøg i Kar til Fastsættelse al Thomasfosforsyrens Virk
ningsevne i Forhold til den vandopløselige Fosforsyre.
De første Forsøg, der anstilledes med et forholdsvis grovt
Mel, gav kun et forholdsvis tarveligt Resultat, nemlig en Virkning
af Thomasfosforsyre ligeoverfor Byg og Havre, der var i Gjennem
snit 19 °/o al samme Mængde Superfosfatfosforsyres Virkning. Ved
derimod først at sigte Thomasmelet og prøve Finmelet og Grov
meiot hver for sig gav Dyrkningsforsøg, som anstilledes med Sennep
paa forskjellige Jordslag, gjennemsnitlig følgende Virkningsværdi
for Thomasfosforsyren, beregnet i pCt. al Superfosfatfosforsyrens
Virkningsværdi:
’) Magdeburgisehe Zeitung 1886 og 1887 samt Biedermanns Centralblatt
1887. S. 148.
2) Norsk Landmandsblad 1889, 8. 161; 1890, S. 151; 1892, 8, 119; 1893, S.
104 og 1894, 8. 97.
3) Wagner: Die Thomasschlacke, ihre Bedeutung und Anwendung als
Dungemittel. Darmstadt 1887. 8. 13.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
