Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
hvorfor selv Dafert og Beitmair fordrer, at man ved Thomasmelets
Bedømmelse foruden Finmels- og Total fosforsyreindholdet ogsaa
bør fordre, at Opløseligheden i Citronsyren ikke bør være under
en vis Grænse (ca. 50 %).
Medens man i Begyndelsen, da Thomasfosfatet kom i Brug,
foreskrev Nødvendigheden af, at det maatte nedpløies godt, da det
ellers paa Grund af dets Tungtopløselighed i Vand ikke kunde
komme indenfor Planterøddernes Virkesfære, — og dette Raad vist
endnu maa betragtes som følgeværdigt i de fleste Tilfælde, saa hin
drer det dog ikke, at Thomasfosfatet alligevel ofte viser meget gode
Virkninger, naar det bruges som Overgjødsling 1). Det fine Pulver
vil da ved efterfølgende Nedbør skylles ned mellem Jordpartiklerne,
hvorfor man ogsaa for saadanne Tilfælde nærmest forudsætter en
nogenlunde porøs og let Jord.
I tørre Aar maa man til Overgjødsling med Fosforsyre hellere
vælge Superfosfat. E. Solberg siger, at naar man vil bruge Tho
masfosfat til Overgjødsling, maa det helst bruges om Høsten 1).
Medens man oprindelig mente, at Thomasfosfatet vilde finde
sin bedste Anvendelse paa magre Sandjorder, som ikke havde til
strækkelig Absorptionsevne for Superfosfaternes letopløselige Fosfor
syre, har Erfaringen vist, at det fuldtud- ligesaavel er paa sin
Plads som Gjødsling for lerede og muldholdige Jorder 2). Især
paa Myrjord har Thomasfosfatet vist sig som et overmaade virk
somt Middel til disse Jorders Frugtbargjøring. Det Tilskud af
Kalk, som der her bringes disse ikke blot fosforsyrefattige, men
ogsaa meget ofte kalkfattige Jordarter, der ogsaa ofte er rige paa
frie Syrer, giver Thomasfosfatet hyppigt en Overlegenhed fremfor
det surt reagerende Superfosfat.
Vi gjengiver her de gjennemsnitlige Resultater af en Rækké
Vegetationsforsøg anstillede af den svenske Mosekulturforening 3),
og som omfatter en Sammenligning mellem Virkningen af Thomas
fosfat og det S. 117 omtalte Wiborghfosfat, beregnet i Forhold til
Virkningen at den tilsvarende Mængde Superfosfat paa flere Slags
Kulturplanter, saavel Havre som Fodererter og Graaerter, Poteter,
Sennep og Lin:
*) «Beretning fra Statens kemiske Kontrolstation i Trondhjem. 1901. S. 26.
2) Se Bastian R. Larsen: Brug Kunstgjødsel! Kristiania 1906. 3die
Udgave.
s) (iodningsforsok af Carl v. Feilitzen. 1897—99. 8. 199—200.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
