- Project Runeberg -  Læren om de saakaldte kunstige gjødningsstoffer : deres fremstilling, sammensætning, egenskaber og virkning /
146

(1907) [MARC] Author: John Sebelien
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

146
3tg.BBturt6r3g,lt6ll6 1).
Disse Salte forekommer især i det saakaldte Magdeburger
Bækken, der mod Nord strækker sig op i Mecklenburg, mod Øst
til Halle, mod Vest bort forbi Hannover og mod Syd til Om
egnen af Erfurt og Gotha. De er de vigtigste Kilder til vor Tids
Forsyning med Kali. De opdagedes først ’ved Stassfurt i preus
sisk Sachsen, hvor man i 1839 l)ezvn6te at bore elter Stensalt. I
1843 traf man i en Dybde af 256 m. paa Saltlaget, efterat man
havde gjennemboret de overliggende Lag a.k Kalksten og Skifere.
Resultatet medførte dog den store Skuffelse, at den oppumpede
Saltopløsning var stærkt bittertsmagende og indeholdt kun 16 %
Kogsalt, men derimod 13 °/o Magnesiumklorid. Ilåtet den saa
ledes var übrugelig til Indkogning af Salt, anlagdes dog den første
Skakt i Forvisningen om, at man i tilstrækkelig Dybde vilde paa
træffe det som Stensalt. I 1856 kunde man ogsaa i 333 m. Dybde
paabegynde Brydningen af rent Stensalt, som der optræder med saa
stor Mægtighed, at man først i de senere Aar paa preussisk Terri
torium har lykkedes i en Dybde af ca. 1300 m. at komme igjen
nem det.
Imidlertid havde ogsaa den annaltiBll6 Regjering i 1858 be
gyndt at anlægge Skakter til Brydning af Stensalt paa sit Terri
torium. Men snart viste det sig, at de ovenpaa Stensaltet liggende
Lag af Magnesiumsalte, som man imidlertid havde ophobet som
unyttigt Affald i store Houge, indeholdt betydelige Mængder af
Kali og kunde blive en vigtig Kilde til Indvinding af dette Stof.
:) H. Precht: Die Salzindustrie von Stassfurth und Umgegend. ste Aufl.
Stassfurth 1891. — Pfeiffer: Handbuch der Kaliindustrie. Braunschweig
1887. — Dammer: Handbuch der chemischen Technologic. I. Band.
Stuttgart 1895. — Biimpler: Die kauflichen Diingestoffe. 4te Aufl. Ber-
lin 1897. — Precht: Die Nnt^vickslunA der XaliinciuLtris. Zeitschrift ftir
angewandte Chemie 1906. 8. 1. — J. Sebelien: Stassfurth og dets Kali-
salte. Norsk Landmandsblad 1896. S. 30. Nr. 353. — Hj. v. Feilitzen:
Ett besok vid kaligrufvorna i Stassfurt. Goteborg 1904. — Moritz
Frånckel & Co.: Kali-Industrien på allmanna svenska landtbruksmotet i
Goteborg 1891, Gefle 1901 og Norrkoping 1907 (i illustrerede TJdstillings-
kataloger). — Rud: Skazill Das Kali als Pflanzennahrstoff ; über die Ab-
satzverhåltnisse der Stassfurther Kalisalze etc. Dissertation. Giessen
1903. — Ehrhardt: Die norddeutsche Kaliindustrie. Stassfurt 1907.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:49:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gjodning/0154.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free