Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
indenfor visse Grænser og under visse Forhold kan virke gavnligt
som Erstatning for Kalium og saaledes kaliumbesparende. Især
gjælder dette for Byg 1), der er den at Kornsorterne som mest
trænger til letopløselig Kaligjødsling. 100— 150 kg. 40 proc. Kali
gjødning eller 350—500 kg. Kainit pr. ha., vil selv paa gode Jorder
ofte give gode Virkninger paa Byg. A. Atterberg*) har ved Sand
kulturforsøg med Havre vist, at ogsaa for denne Plante kan Natron
indtil en vis Grad erstatte Kali i Gjødningen.
At Kaliet som Klorid virker bedre end Sulfatet er før nævnt 3).
Angaaende den nødvendige Tilførsel af Kaligjødning for paa de specielle
Hlaltdv^order at kunne producere et proteinfattigt Maltbyg synes Menin
gerne at være noget delte4).
Ved Dyrkning af Tobak maa man erindre, at det er en Plante, som
ganske vist foruden meget XvselBtot og Kalk o^»aa trskNF6r store Mr«Fsie^ af
Kali; o^Baa Magnesiamængden spiller her en vis Rolle, medens Fosforsyre
kun spiller en liden Rolle. Man stiller imidlertid til Tobakken den Fordring,,
at Bladene skal være letforbrændelige, hvorfor de aldeles ikke maa indeholde-
Klor og nødig formeget Svovlsyre. Til Gjødsling at Tobak bør derfor bru
ges aldeles klorfrit Kalisalt, idetmindste svovlsurt Kali-Magnesia. Bedre,
men kostbarere er et kulsurt Kali-Magnesia med 17—18 % Kali som i dette
Øiemed fremstilles i nogle at Stassfurts Rådriker.
Om Anvendelse af Kalisalte til Skogkultur og i Havebruget
henvises til de Værker, der særligt behandler disse Kulturer5).
Kaliet absorberes temmelig stærkt, navnlig i de bedre Jord
arter, om end ikke saa stærkt som Fosforsyren. Man finder der
for ogsaa i Drænvandet mere Kali end Fosforsyre, dog sjeldent
over 5 mgr. pr. Liter. Gjødslingen med Kali fordrer derfor noget
mere Forsigtighed end Fosforsyregjødslingen, og det gaar ikke an
l) Pfeiffer, Mnec/le o. fl.: Vsr^ulk^ iid^r die Kali- und Natronaufnahme
der Pflanzen. Mitteilungen der landwirtschaftlichen Institute der Uni-
verstat Breslau. 111 L<l. Heft IV. 1905. S. 592.
«) "ri6Bkritt tor lancltinan, XII. 1891. 8. 769.
3) Se ogsaa Pfeiffer, Einecke etc, loe. eit. Pag. 584 og Dott: i^sder die
Xali6iin^un^ dsi (^srBts und NrBatx 6kB Talis durok Natron. I^an«l>vii-t-
schaftliche Versuchstationen. Bd. 57. 1902. S. 473.
4) Om den herom førte Strid se Reitmair og Stoklasa’s Artikler i Zeitschrift
fiir das landwirtschaftliche Versuchswesen in Oesterreich 1905, samt
Reitmair og Wein i Zeitschrift fiir das gesamte Brauwesen. 1906.
5) 6^iesbe^.- Kiinstliche Diingung im forstlichen Betriebe. Berlin 1906. —
Erfahrungen iiber Obstbaumdtingung herausgegeb. von dem Verkaufs
Syndikate der Stassfurter Kaliwerke. Berlin 1897. — P. Wagner: Die
Anwendung kiinstlicher Dungemittel iln Obst- und Gemiisebau. 2. Aufl.
Berlin 1892.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
