Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
Undertiden finder man den Mening, at ogsaa Poteter skulde trives mindre
godt etter Xalknin^, som skulde gjøre dem tildsieli^e til at befænges med
Skurv. Noget bestemt om at Skurvsoppens Trivsel befordres i kalkrig Jord,
foreligger der dog ikke. Nogen skadelig Indvirkning paa Poteterne af Kalken
er ikke Kon»tat6i-6t ; cl6liiil«6 er det sikkert, at de kun trænger Kalk i ringe
Mængde.
Gibs har fra gammel Tid været benyttet som Gjødsel især til
Bælgplanter. Den vil efter Omstændighederne kunne virke dels
som Svovlsyregjødsel, dels ogsaa som Middel til at opløseliggjøre
tungt opløselige Jordbestanddele 1).
Da Svovlsyren indgaar som Bestanddel af saa mange andre
kunstige Gjødninger, vil det nu sjeldent være paakrævet at foretage
nogen særlig Svovlsyregjødsling.
De i Sverige og Tyskland foretagne Forsøg over, hvorvidt
Gibsen helt eller delvis kan erstatte Kalk i kaustisk Form eller
«om Karbonat har vist, at dette ialfald ikke lader sig gjøre ved
Myrkulturen.
Dette oplyses af følgende Forsøg anstillet af C. v. Feilitzen ’) i nedgra
vede Cylindre fyldt med Sphagnummose, som gjødsledes med Thomasfosfat
og Kainit, og desuden fik Kalk efter følgende Shema.
brugs-Ordbog. Bind 11. S. 371—373. Kjøbenhavn. 1878.
2) BvenBka HloBBkultnrk<irsnin36NB tidBkritt. 1896. 8. 283.
*) Landwirtschaftliche Versuchs-Stationen. Bd. 41. 1892. 8. 474; se ogsaa
Loew og May i U. S. Department of Agriculture, bureau of plantindustry,
bull. No. 1. 1901 og Biedermanns Centralblatt 1902. 8. 552. — End
videre Loew: Kalkdungung _und Magnesiadiingung, Landwirtschaftliche
Jahrbiicher. Bd. 35. 1906. "s. 527.
Høstet Gram pr. Parcel
Erter
1891
Kløver
1892
Erter
1894 1895
Ingen Kalk . . . 27,50 0,0 12,50 11,0
Læsket Kalk . . 220,0 271,5 153,5 197.5
3/4 Kalk som Ilsket, 1U som Gibs 162,0 210,0 134,0 168,5
Vj » » » , v« » » 157,0 97.5 48,5 42,5
l/4 » » » , ’/4 » » 94.5 1,5 24,5 30.0
Al Kalk som <3idB. 0,0 0,0 16,5 13,5
Forskjellige^ausete Agrikuli
som paa, at man ved Gjødsling
Magnesiatrang. Allerede i 189
;urkemike
burde ti
sre har o
ige Hens
fte gjort opmærk-
>yn til Planternes
2 udtalte Loew 3), at uagtet baade
’) Om de forskjelli idB6NB Viirkning, se Møller-Holst: Land-;e Teorier om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
