- Project Runeberg -  Gjøngehøvdingen og Dronningens vagtmester /
12

(1897) [MARC] Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

12

GJØNGEHØVDINGEN.

Saadan var det, fra jeg var en lille En, jeg tænker det bliver knap bedre, før jeg

engang ikke mægter at vandre mere. Vi ville ikke tale derom. Du har en anden

og bedre Maade at tænke paa. Lad mig nu tage Bukken, siden jeg har den behov
til at mætte mig paa, og drag Du tilbage igjen til dine Venner hist inde, de spørge
vist efter Dig.«

»Mener Du?«

»Tænker Du da ikke, jeg har set Naadigfruens Søster og Dig, naar I rede
paa Jagt her inde i Skoven? Sol og Vind har gjort din Kind rød, Svend Gjønge,
men rødere blev den dog i hendes Nærhed, mens I fulgtes ad, Side om Side og saa
tæt, at Eders Heste fast rørte ved hinanden. Men det er jo rimeligt nok, Du holder
af hende, og hun skylder da ogsaa Dig en Del for det, Du gjorde for hendes Skyld.«

»Hvad veed Du derom, lb? Jeg troede, den Sag var dulgt for Alle.«

»For de Fleste, Svend! men jeg veed dog, at de en Aftenstund fandt Dig

liggende for Frøkenens Fødder, og saa snoede Du Dig ud af det, Du listige Træring!
ved at foregive, at Du var kommen for at bede om Forlov at holde Bryllup med
hendes Kammerpige, som var min Søster Ane Mari. — Stakkels Pige! hun var den
Eneste, der led under den Historie.«

»Nej, nu gjør Du mig Uret, lb! Ane Marie har intet lidt, jeg har været en

retskaffen Mand mod hende alle mine Dage.«

»Det har Du ogsaa; men Ane holder af Dig, og Du holder ikke af hende,

lad være hun er din Hustru for Gud og Mennesker. Nu, lad os slaa den Sag hen.

Et Menneske kan svare for, hvad han handler, men Vorherre faar at svare for hans
Sindelag. Lad os skilles ad, Svend! Du har travlt idag, siden Du anfører den store
Jagt for Hendes høje Naade, Dronningen, — og for Hans høje Naade, Ridder Kørbitz,«
tilføjede Ib med et spottende Smil.

»Kjender Du til Ridder Kørbitz?«

»Jeg maa vel kjende ham, siden vi vandrede Side om Side, dengang han fra
Sachsen kom herind i Landet uden en Penning i Lommen.«

»Hvoraf veed Du det?«

»Det veed jeg for vist, siden jeg selv tog de sidste Par Skilling fra ham,

han havde.«

»Du stjal, Ib?«

»Jeg gjorde saa, Svend! formedelst jeg blandt dem, jeg hørte til, ikke var
bleven oplært til bedre. Jeg stjal, fordi jeg den Gang trængte til Penge, og fordi
det laa i min Natur at stjæle. Rynk dog ikke Panden, og gjør Dig heller ingen Sorg
derfor, det siger jeg for sandfærdigt, at jeg aldrig har drevet den Kunst tiere, siden
Du engang bad mig om at lade den fare, fordi det var syndigt.« Medens Tateren
sagde dette, havde han taget sin Bøsse frem af Skjulestedet i det hule Træ. »Nu,
da Du har min Forklaring, tør jeg vel nok tage Bøssen- med! det er dog Skam, at

den skal staa og ruste i Træet. Gud i Vold, Svend! Ræk mig din Haand her i

Løndom, siden Ingen kan se, at Du er Kammerat med en ringe og uærlig Mand

som mig.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:50:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gjongehovd/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free