- Project Runeberg -  Gjøngehøvdingen og Dronningens vagtmester /
24

(1897) [MARC] Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

24

GJØNGEHØVD1NGEN.

»Nu vel!« vedblev Dronningen og lagde sin hvide Haand paa Kongens Pande.
»Betro mig da Aarsagen til disse dybe Rynker. Har Eders Majestæt i Brevene her
modtaget Budskab om nye Ulykker —?*

»Ulykker tilvisse, men dog ikke større, end vi haabe at vinde Bugt med dem.«

»Og hvilken Talisman har Eders Majestæt da at sætte imod alle disse Onder?«

»Jeg stoler paa Gud, paa Gud fornemlig og lidt paa mig selv, fordi den faste
og ærlige Villie ejer en ubetvingelig Kraft, der bringer enhver Hindring til at vige.
Og indeholde Brevskaberne her Sorg, saa kommer jeg selv tilbage fra min Rejse med
et lykkeligt Budskab.«

»O, saa betro mig
det,« ytrede Dron-
ningen livligt, idet
hun tog Plads ved
Kongens Side. Der-
paa tilføjede hun med
sit Blik rettet mod
Gabel: »Hvis Eders
Majestæt iøvrigt fin-
der det passende i
dette Øjeblik.«

Kongen fattede
Hentydningen og
smilede.

»Jeg har i lang
Tid ikke havt nogen
Hemmelighed for
Gabel, der angik mig
selv eller mit Riges
Skjæbne,« sagde han.
»Han faar vel des-
uden at vide, hvad der snart vil blive kundgjort for hele Verden, at vor Admiral Henrik
Bjelke forleden ved Falsterbo med tredive Skibe har sejret over Kong Karls ni og halv-
tredsindstyve Skibe, dem han vilde have skikket over til jydske Kysten for derfra at
føre os Fjenden iland paa Sjælland. Kampen var haard og lang, men Svensken maatte
dog fortrække og søge Skjul for Bjelke under Rygen. Denne Tidende vilde jeg være
den Første, som bragte min skjønne Dronning, og flere lignende skulde vel snart
spørges, hvis det kun ikke brøstede os paa gode Soldater.«

»Det forekommer mig dog,« sagde Dronningen, »at de hvervede Krigsfolk
have tilforn gjort god Nytte i Landet. Endnu er Tyskland fuldt af Stridsmænd, som
efter den lange Krig vanke herreløse omkring. Eders Majestæt behøver sikkert kun
et Opraab for at samle dem under vore Faner.«

»Dertil er Tiden nu for knap, og tidligere tænkte vi ikke at have dem nødig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:50:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gjongehovd/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free