Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGE HØVDINGEN.
25
Baade Polen og Brandenborg, ja selv den tyske Kejser tilsagde os Hjælp, da vi be-
gyndte denne usalige Krig, men som Faren var nær, var Hjælpen fjern, og siden have
de gode Herrer ikke ladet høre fra sig. Nu faa vi hjælpe os selv, som vi kunne
bedst, og det vilde med Guds Bistand ogsaa lykkes, hvis ikke vor Adel, der alene
har Magt til at bestemme Krig, ogsaa havde Magt til at nægte sin Deltagelse deri,
ja tilmed at hindre Rigets Børn fra at yde den Bistand, de kunne, naar Nøden
trænger.«
»Ah, denne gode Adel,« ytrede Dronningen, idet hendes mørke Øjne funklede
med et uheldvarslende Udtryk. »Eders Majestæt og jeg skylde den allerede saa megen
Tak, og vi blive begge saa hyppigt erindrede derom, at vi ret længes efter at betale
vor Gjæld tilbage. Hvorledes kan iøvrigt Adelen undslaa sig for at hjælpe, naar
Fædrelandet er i Fare?«
»Den sender os de Ryttere, den er pligtig at stille, med gamle Vaaben, dem
Folkene ikke engang forstaa at haandtere, da største Parten bestaar af Løbere, Fiskere
og Kokkedrenge. — Ja, min Tro! den Dag vilde jeg holde for god, hvori det lykkes
os at bryde de Baand, der gjøre Danmarks Konge til ringere end den fattigste
Junker i hans Rige. Knap tør vi tænke eller tale, men aldrig handle anderledes, end
det behager vor Adel. r
Gabel havde hidtil fulgt Samtalen med synlig Opmærksomhed. F’lere Gange
saa man, at der svævede ham en Bemærkning paa Læberne, men han vovede ikke
at ytre sig i Dronningens Nærværelse uden først at være bleven tiltalt. Ved Kongens
sidste Ord spillede et let Smil om hans Mund. Kongen lagde Mærke dertil.
»I smiler, Gabel!« sagde han.
»Ja, Eders Majestæt! over mine egne Tanker.«
»Udtal dem, Eders Tanker pleje at være gode.«
»Det forekommer mig, at siden den danske Adel har modtaget enhver Rettig-
hed, den for Øjeblikket besidder, mindre ifølge Fortjenester end ifolge Kongernes Ædel-
modighed, det da ogsaa blot beror paa Eders Majestæt at sætte denne en Grændse.«
»Hvilken mener 1?« spurgte Kongen; »dens Ret eller vor Ædelmodighed?«
»Jeg mener dem begge, Eders Majestæt.«
»Ved I, at 1 derved raader os til at vove en Kamp mod Adel og Rigsraad?«
»Ak, Eders Majestæt! det er ikke mod Adelen, at denne Kamp maa udfægtes,
men mod Principperne. Og Eders Majestæt vil være sikker paa Sejren, naar 1 kun
forskaffer Eder de rette Forbundsfæller.«
»Og hvilke ere disse?«
»De materielle Fordele, den grove Egenkjærligheds Interesser.«
»Det vil sige det samme som at styrte Adel og Rigsraad.«
»Det vil sige, at regere istedetfor —«
»Nu, videre!« sagde Kongen.
»Istedetfor at regeres.«
»Og glemmer I da Midlerne, som udfordres til denne Kamp?«
»Sikkerlig ikke,« svarede Gabel med uforandret Ro.
Carit Etlar; Gjøngehøvdingen. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
