Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 6
GJØNGEHØVDINGEN.
»Planen dertil vil Eders Majestæts Geni uden stor Vanskelighed kunne ud-
finde, Armen, som behøves, er allerede funden.«
Kongen tav, han lænede sig tilbage paa Stolen og stirrede stift hen for sig,
uden at dog hans Blik var rettet paa nogen bestemt Gjenstand. Han lod til at være
underkastet et af disse Øjeblikke, hvori Sjælen synes at hvile eller idetmindste at
være saa dybt beskæftiget i sig selv, at vi senere ikke bevare nogen Bevidsthed om
dens Virksomhed. Eller var denne tilsyneladende Rolighed kun en Maske, medens
Gabels Ord havde fremkaldt Planer, bag hvilke en lys og straalende Fremtid viste
Drømmeren sine Billeder?
»Hvorledes skulde det da vel blive senere?« spurgte Dronningen, »efter at
denne Plan, som Gabel holder for saa let, var udført? Hvilken Stand vilde da blive
den fornemste i Riget, eller mener 1, at alle Stænder skulle være lige?«
»For Lov og Ret, ja, Eders Majestæt! En Forrang vil iøvrigt den overlegne
Kløgt og Snildhed altid tilvejebringe, men lige meget, enten den agter at danne dette
af et Adelsbrev eller af en Glosebog eller af en fyldt Pengepung, derom er Talen ikke,
siden Eders Majestæter for Øjeblikket kun tænke paa at berede det, som allerede
finder Sted, et andet og bedre Grundlag.«
»Men Planen,« sagde Kongen. »Den Plan, som I saaledes uden videre over-
giver til mit Geni? Hvorledes skulle vi udfinde den, hvem skal inspirere mig?«
»Den Samme, der i Legenden inspirerede Mathæus, da han talede og skrev
sin guddommelige Lære.«
»Hvem mener 1?« spurgte Kongeparret overrasket og paa een Gang.
Kammerskriveren bøjede sig forover, fæstede sine kloge Øjne paa Dronningen
og svarede med dæmpet og ærbødig Stemme:
»Jeg mener Englen, som man afbilder ved hans Side.«
I dette Øjeblik hørtes en Larm af højrøstede Stemmer i Forværelset. Straks
efter blev Døren lukket op, og Dørvogteren traadte ind. Kongen, som havde hørt
Larmen, vendte sig imod den Kommende og spurgte om Aarsagen.
»En Jæger fra Godset forlanger Audiens,« svarede Dørvogteren med et dybt
Buk. »Manden er paastaaelig, skjøndt han har hørt, at min Ordre kun lyder paa at
indlade den høje Adel og slige fornemme Personer, og at Eders Naade ikke havde
Stunder til at tale med Mænd af ufri Stand.«
»Hvem er denne Mand?« spurgte Kongen.
»Han kalder sig Svend Skytte og tilføjer, at han har den Ære at være kjendt
af Eders høje Naade.«
»Svend Skytte!« gjentog Kongen tøvende. »Vi erindre idetmindste ikke dette
Navn. Venter Manden endnu derude?«
»Nej, min høje Konge!« svarede en dyb og rolig Stemme bag Dørvogteren,
»nu er jeg kommen ind, og naar Eders Majestæt faar set lidt paa mit Ansigt, gjen-
kjender I kanske ogsaa dets Træk.« Med disse Ord traadte Manden hen foran Bordet
og hilste med et dybt Buk for Kongen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
