- Project Runeberg -  Gjøngehøvdingen og Dronningens vagtmester /
29

(1897) [MARC] Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GJØNGF.HØ VDINGEN.

29

sine tro Mænds Hjælp nødig som i denne Trængselsstund. Derfor sanke Du igjen
dine Folk, og indtil der findes bedre Brug for Eder, vil jeg give Dig til Lehnsmand

Oluf Brokkenhuus, som staar hist henne, at Du kan gaa ham tilhaande med den

Skandse, han efter vor Befaling anlægger ved Præstø.«

Svend tilkastede Lehnsmanden et Blik, løftede Øjenbrynene og saa op i Loftet.

»Du tier, Svend Gjønge! hvad synes Du om mit Forslag?«

»Ærlig talt, min høje Konge! ikke godt.«

»Og hvorfor?« spurgte Kongen forundret.

»Veed Eders Majestæt da ikke, at det kun er den ubrugbare Stridshest, man
benytter til Markarbejde?«

»Du glemmer, Svend Gjønge! at det er mig, der betroede Lehnsmanden det
Hverv, Du omtaler med saa liden Respekt.«

»Ak nej, det er netop fordi jeg husker derpaa, at jeg vægrer mig for at tage
Del deri. Især da det vilde være vanskeligt, at Lehnsmanden og jeg kunde enes ved
det samme Værk.«

»Nu ja, vistnok var en Strid mellem Eder det værste, der kunde hændes.«

»Nej, det værste var Eders Majestæts Unaade mod mig, siden jeg vel sagtens

blev Den, der i en Strid vilde sejre over Lehnsmanden.«

Svends uforbedrelige Selvtillid aflokkede Kongen et Smil. Han vedblev:
»Hvilken anden Beskæftigelse kunde Du da ønske for Dig og dine Mænd?«

»Eders Majestæt lade Lehnsmanden danne Skandsen, siden han forstaar sig
derpaa, lad saa mig og mine F’olk forsvare den, det forstaa vi os paa.«

»Hvor stort et Antal Gjønger mener Du at kunne samle omkring Dig?«

»Henved Hundrede.«

»Saa mange?«

»Ja, flere til, hvis vi vilde regne os paa samme Maade som Gyldenløve.«

»Hvorledes?«

»Min høje Konge sagde selv, at han antog hver af os saa god som tre Andre.

Jeg tænker heller ikke, at Eders Majestæt tager synderlig fejl ved at følge hans

Regnemaade.«

»Godt, Gjøngehøvding!« sagde Kongen, idet han leende klappede Svend paa
Skulderen. »Vi ville tro Dig paa dit Ord, og hvis det siden bekræfter sig, skal ogsaa
din Løn blive derefter. Hvor finde vi Dig, naar vi have Dig nødig?«

»Her paa Jungshoved Slot; jeg har min Post som Jæger hos Lehnsmanden,
en Tjeneste saa god, at jeg kun vil bytte den for Eders Majestæts.« Svend hilste,
og Kongen tog Afsked med ham med et naadigt Nik.

»Sig os engang,« sagde Dronningen til Gabel, »hvorfra stammer dette Folke-
færd, som Hans Majestæt nylig kaldte for Gjøngerne? Synderlig stort maa det vel
ikke være, ikke heller just synderlig bekjendt, siden jeg iaften for første Gang hører
det nævne.«

»Eders Majestæt har Ret,« svarede Gabel. »Men hvad de fattes i Antal have
de mangfoldiggjort i Mod og Manddom. Gjøngerne ere en lille Folkestamme, bo-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:50:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gjongehovd/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free