Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
GJØNGEHØVDINGEN.
»I lade det fare, Kaptajn Lykke! Imorgen rejser Kongen og jeg hver sin Vej,
og det staar til Gud, om vi oftere skulle træffes i denne Verden.«
Brokkenhuus hilste og gik, Kai fulgte ham til den ydre Slotstrappe og viste
en Ærbødighed mod den Gamle, som om denne havde været hans Overherre. Derpaa
kom han tilbage og fortsatte sin afbrudte Forretning med at ordne Vagtmandskabet.
»Husker jeg ret,« udbrød han, »befalede jeg jo ham, Korporal Wolf, at tage
otte Mand med sig og gaa til den østre Fløj, hvor Hendes Majestæt Dronningen har
sine Værelser. Der sætter Han Vagten og holder Folkene til at være stille og rolige.
Ingen Drikken, 1 Slyngler! og. fremfor alt ingen Smøgen af den forbandede Urt, I og
de Gevorbne har ført os ind i Landet. I ville forpeste Luften i Hendes Majestæts
Værelser.«
Med den omtalte Urt mente Kai Lykke Tobak, som Karl den Femtes Soldater
havde bragt med sig fra Spanien til Tyskland, hvorfra igjen de Hvervede i den for-
rige Konges Tid førte den til Danmark og bibragte Almuen Smag for den.
Dragonerne gik hver til sit Vagthold, alene den omtalte Korporal blev staaende,
efter at de Øvrige havde forladt Værelset
»Har Han forstaaet mig, Korporal?« spurgte Kaj.
»Ja vel, Hr. Kaptajn!« svarede Wolf med Haanden paa den opkrammede
Filthat.
»Hvad Djævlen venter Han da efter?«
»Eders Naade behager at glemme, at I iaften gav mig Lov til at forrette et
Ærinde nede i Landsbyen. Karlene fortælle, at vi skulle sadle op imorgen ved Dag-
gry, og saa faar jeg arme Mand ingen Tid til at besørge det.«
»Han har min Tro Ret,« svarede Kai i en Tone, som om han først nu erin-
drede sit Løfte. »Han har sig jo en Kjæreste nede i en af Hytterne.«
»Ja, strenge Herre! det gaar mig ikke bedre I hver en By, Hestfolkene
komme til, faar man sig paa Timen en lille Kjæreste; men hun her er den bedste og
skal være min Kone, hvis det ellers ret gelinger.«
»Ja, hvad er herved at gjøre? — Han har mit Løfte, det er sandt, og en
Adelsmand maa staa ved sit Ord; men Tjenesten fremfor alt, det veed Han nok,
Korporal!«
»Ak, strenge Herre!« ytrede Korporalen i en ynkelig Tone. »Kunde jeg ikke
blot faa Permission paa en Time. Det gjælder et Menneskeliv, Eders Naade! thi
Pigen vilde tage sin Død derover, faar hun mig ikke at se. Kun en lille Time, saa
er jeg her igjen paa Pletten.«
»Og hvem skulde imedens varetage hans Post i Slottet? Hans Fraværelse
vilde være et smukt Eksempel for Karlene.«
Korporalen drejede sig med en fortvivlet Gebærde om paa Hælen for at gaa.
Kais Ord standsede ham atter:
»Hør, Korporal! jeg faar et Indfald og vil tjene Ham, fordi Han er en brav
og flink Person. Han laane mig sin Kappe og Hat, vi ere omtrent af ens Højde, jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
