Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGEHØVDINGEN.
39
modtagen med Henrykkelse, faldt Dronningens Øjne endnu engang paa Kai. Derpaa
forsvandt hun, Fru Else og Kammerfruen, der stiv og ubevægelig, med Hovedet halvt
neddukket i den store, opstaaende Halskrave, havde holdt Lyset for dette Optrin.
Atter indtraadte den tidligere Stilhed omkring i Slottet og dets Nærhed.
Dronningens Damer havde forladt hende. Lysene i Lehnsmandens Fløj vare slukkede,
man hørte Taarnuhret slaa og Vinden, som sukkede i Lindetræerne udenfor. løvrigt var
alt uddøet omkring Kai. Selv Vagten i den modsatte Ende af Gangen havde sat sig ned
paa det øverste Trin af Trappen, svøbt sin Kappe tættere omkring sig, lagt Karabinen
over sine Knæ og hengivet sig til Betragtninger, som endte i en dyb og rolig Søvn.
Men Skjæbnen havde bestemt, at denne Nats Stilhed jævnlig skulde blive
afbrudt. Kai nærmede sig Dronningens Dør, han lænede sig ubevægelig og grundende
til Karmen, da han pludselig traadte tilside ved at høre Skridt fra den modsatte Side
af Korridoren. Sagte, næsten lydløst, bevægede en Skikkelse sig hen imod ham og
standsede ligesom tvivlraadig i Nærheden af Døren til Dronningens Værelse.
Kai havde øjeblikkelig fattet sin Plan; han stillede sig med Ryggen imod
Laasen og tiltalte Manden, der ved Skildvagtens Bevægelse traadte over paa den
mørke Side af Gangen.
»Hvad gjør I her saa silde?* spurgte Kai dæmpet.
Manden betænkte sig et Øjeblik, før han traadte nærmere, slog sin Kappe
tilside, og Kai gjenkjendte Kørbitz i den straalende Hofdragt, han havde baaret tid-
ligere om Aftenen ved Kuren.
»Gjør Plads, Skildvagt!* hviskede Ridderen. »Jeg har et Ærinde til Hendes
Majestæt.«
»Det faar at vente til belejligere Tid,« sagde Kai. »Dronningen er allerede
gaaet til Ro.«
»Hvad behager!« svarede Kørbitz med en Lykkeridders Overmod. »Veed Han
ikke, at enhver Tid er belejlig for Hans Majestæts Ærinder? Jeg er Ridder Kørbitz
og Overbringer af et Budskab, der ikke taaler Opsættelse.«
Ridderen traadte under disse Ord et Skridt nærmere. Kai stillede sig imod
ham, derved faldt Maanelyset paa hans Ansigt, og Kørbitz gjenkjendte ham øjeblikkelig.
»Ah, min Hr. Dragoner!« udbrød han med slet skjult Harme. »I holder god
Vagt inat udenfor dette Værelse.«
»Ja, jeg ser nu, det gjøres nødig; finder I maaske noget at udsætte paa
denne Opmærksomhed?«
»Sikkerlig ikke, jeg tænkte kun paa, at det er anden Gang, vore Veje krydse
hinanden.«
»Tal ikke derom,« svarede Kai; »thi min Beskedenhed forbyder mig at nære
denne Tanke.«
»Hvad mener 1?«
»At det lader til, jeg begge Gange skal være den Sejrende.«
»Tror I ogsaa, at det vil blive Tilfældet, naar Hans Majestæt imorgen erfarer,
at I hindrer mig i at fuldbyrde hans Befaling?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
