Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGEHØVDINGEN.
41
sorte Øjne som hendes retfærdiggjorde i lige Grad Herrernes Beundring og Damernes
Misundelse. Der var maaske mere Ild end Varme i disse sorte og straalende Øjne,
men det hørte med til den Tids Begreb kun at tro paa Varmen der, hvor man saa
Flammen. Man sagde ogsaa, at den unge Dame lagde for synlig Vægt paa at be-
hage Alle for senere at kunne paradere med sine talrige Erobringer; dog vovede ikke
engang de mest skaanseiløse af disse Fjender, — det vil sige de, som Naturen havde
givet færrest Evner til at riva-
lisere med hende — at paa-
staa, at Julie nogensinde havde
tilsmilet en Borgerlig.
Midt i sin Lykkes Sollys
syntes dog Julie at savne noget.
Hun blev træt i denne Veksel
af Kabaler og Bagtalelser; efter
at have tilbragt et Aar ved
Hoffet udbad hun sig Til-
ladelse til at besøge sin Søster,
Fru Else Parsberg paa Jungs-
hoved, hvortil hun angav sit
svækkede Helbred som Aarsag.
Dette Paaskud fandt naturligvis
ikke Tiltro hos Nogen, man
angav tusinde forskjellige Hi-
storier om denne besynderlige
Rejse; imidlertid forbleve Alle,
selv Julies Nærmeste, uvidende
om hendes Bevæggrund til at
forlade Hoffet.
Julie rejste til Jungshoved.
I den ensomme og uselskabe-
lige Skovegn var Jagten og
hyppige Rideture hendes eneste
Adspredelse; men hun syntes
at befinde sig ypperligt derved.
Hendes blege Kinder rødmede
paany, hendes mørke Øjne havde ingensinde besiddet en friskere Glands. Hun ønskede
og savnede intet.
Det var altsaa, som sagt, udenfor den unge Hofdames Dør, at de to Ubekjendte
i dette Øjeblik samtalede, med foroverbøjede Hoveder, saa nær hinanden, at de næsten
berørtes, medens deres brændende Blikke mødtes og besvaredes med Kjærtegn og
med Ord, der uden Tvivl vare endnu sødere end disse Blikke.
Pludselig tav Manden, idet den Anden vedblev at tale.
Carit Etlar: Gjøngehøvdingen. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
