Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGEHØVDINGEN.
53
Latter,
Manden rejste sig og gik til Døren, da en anden Rytter standsede ham.
»Se med det samme til vore Heste og giv dem et Foder Havre af Poserne.«
Manden gik.
»Det maa man lade de smaa Danske,« udbrød Dragonen med en haanlig
»villige ere de og lystre godt tillige; ikke heller tænker jeg, at Kongen skal
have svær Umag ved at styre dem, naar han nu faar hele Riget gjort til en Provins
af Sverrig. Men
hvad er det?« ved-
blev han og rejste
sig op mod Vin-
duet, »jeg synes,
som om jeg hørte
Hestetrav paa den
frosne Jord. Eja!
der have vi jo
Selskab og godt
Kammeratskab.«
Ordene vare
næppe udtalte, før
Døren blev reven
op, og to Dra-
goner stak Hove-
det ind i Stuen.
Den Ene blev
staaende med
begge Hestes Tøj-
ler i sine Hænder,
den Anden traadte
ind. De blaa Uld-
snore over Armen
paa hans lysegule
Uniform og en
Messingplade paa
Skuldren tilkjendegav hans Rang som
Fændrik.
Korporalen og de øvrige Dragoner hilste.
»Tusind Djævle!« raabte Fændriken, »I
gjøre Eder det jo mageligt herinde, imens vi
Andre ere nær ved at omkomme i dette fordømte Vejr.«
»Maa jeg byde Herren en Drik Vin,« svarede Korporalen paa denne Tiltale
og holdt sin Læderflaske frem. »Den er tagen fra et Kirkealter, og I har derfor lige-
saa godt deraf, som om I gik til Herrens Bord, Gud veed hvor ofte.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
