Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64 GJØNGEHØVDINGEN.
I den almindelige Forvirring beholdt alene Oberst Sparre sin Fatning. Han
standsede Dragonerne, som begyndte at vige, og kommanderede en Afdeling af dem
til et nyt Angreb; derpaa vendte han sig til de Øvrige.
»Lykken er med os,« sagde han. »1 den korte Krig ere vi de eneste, der
komme til at veksle Skud med Fjenden; jeg tænker, han skal faa sin Lyst styret.
Korporal! Han drager med sine Folk tilhøjre og søger at komme ind mellem Træerne;
imidlertid angribe vi fra den modsatte Side. Kunne I ikke trænge igjennem paa anden
Vis, saa stig af Hestene. Hver Mand gjør sit Bedste.«
Korporalen adlød, og Skaren skiltes til begge Sider. Derved opstod et Mellem-
rum i Midten af Vejen, hvor Dragonerne havde modtaget Gjøngernes første Salve.
Man saa nogle Ryttere og en død Hest ligge udstrakt i Sneen. Den ene af Rytterne
maatte formodentlig ikke have været dødeligt saaret, thi straks efter at Obersten havde
forladt Stedet, hævede han sit Hoved og kastede et hurtigt og spejdende Blik om til
alle Sider. Da han havde overbevist sig om, at Ingen lagde Mærke til ham, rejste
han sig paa Knæerne og krøb paa denne Maade ind mod Forhugningen, bag hvilken
han forsvandt. Straks efter hørtes et gjennemtrængende Jubelskrig, der syntes at hilse
hans Ankomst. Det var Gjøngerne, som havde gjenkjendt deres Anfører. Og nu be-
gyndte en Kamp, Mand imod Mand, som blev ført med lige Raseri og Forbitrelse paa
begge Sider.
Hvad der forøgede det farlige i Svenskernes Stilling, var ikke blot Gjøngernes
hurtige og velrettede Skud, men tillige, at de havde opstillet sig i en Halvkreds paa
begge Sider bag ved Træstammerne; disse afgav en ypperlig Dækning, fra hvilkende
først trængte sig frem, efter at Dragonerne havde affyret deres Skudvaaben. Oberstens
Plan, at sprede sin Fjendes Styrke ved paa eengang at angribe fra begge Sider, mis-
lykkedes ogsaa. Endnu før Korporalen og hans Afdeling vare stegne af Hestene,
bleve de modtagne med en vel vedligeholdt Ild, som tilintetgjorde al videre Fremryk-
ning og omsider bragte Uorden og Forvirring i den lille Skare. I denne korte Afstand
traf ethvert Skud. Dragonerne hørte Gjøngens bydende Stemme befale sine Folk at
lade hurtigt; de søgte at rykke tilbage; Enkelte, som vare stegne af, dækkede sig bag
deres Heste; da endelig Gjøngerne forlode deres Skjul for at begynde et Haandgemæng,
var allerede enhver Modstand opgiven. Skaren adspredte sig til alle Sider.
I dette Øjeblik mærkede Sparre, at hans Hest var saaret. Dens Lemmer
skjælvede, den udstødte en hul Stønnen, vaklede og sank til Jorden. Obersten fik
netop Tid til at gjøre sig fri for Stigbøjlerne; idet han atter rejste sig, saa han noget
borte Svend Gjønge med blottet Hoved og endnu iført den svenske Korporals Uniform.
»Ak, min Herre Oberst!« raabte Svend, medens Sparre lige overrasket og
harmfuld vedblev at stirre paa ham, »1 har nedladt Eder til at stige af Hesten, mens
1 fornam, hvor slet den stod for Skud; ret straks kommer jeg over til Eder for at
forny vort Bekjendtskab.
Med disse Ord banede Gjøngen sig en Vej imellem sine Folk og sprang op
paa en fældet Træstamme for at komme over til Sparre, men en Klynge af flygtende
Dragoner, som Gjøngerne dreve foran sig, adskilte dem igjen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
