Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGEHØVDINGEN.
7’
»Naa ja!« svarede Konen, »hvad skulde hun vel komme til at eje? Fru Kirsten
har alle sine Dage haft Ord for Gjerrighed, og Soffi maatte takke sin Gud til, at hun
kunde faa Hus, efter at Kai Lykke havde givet hende Afsked. Skær os en Lyspind,
Ib! det bliver mørkt herinde.«
Ib gik hen til en Træklods paa Skorstenen, skar en Spaan af og tændte den
ved Lyset i Stagen.
Disse Lyspinde opgraves endnu i gamle Moser omkring paa Alheden. De
skæres af Naaletræer, som tidligere have groet der, og hvis Ved, gjennemtrængt af
Jordolie, brænder med en stærk og rødlig Flamme.
Lysets Skær faldt lige paa den Fremmede. Han sad endnu som før, ubevæge-
lig og med Hovedet nedbøjet over Brystet og syntes at sove.
»Hvor er Svend gaaet hen idag?« spurgte Ib.
»Det kan Du nok tænke Dig,« svarede Ane Marie, idet hun med Fingeren
pegede hen i den Retning, hvor Jungshoved laa. »Han gik til Slottet, som han plejer,
og naar han er andetsteds henne, tøver han dog der med alle sine Tanker; det varer
saa om Dagen, og om Natten med, kan jeg tro, for jeg hørte ham tidt tale i Søvne,
og det var hverken om Kone eller Barn, han drømte.«
»Ja, lille Søster!« svarede Ib, »det gaar nu engang saaledes til i Verden,
som jeg hørte dem synge:
Og om Du lider paa Mandfolks Tro,
Det er, som Du gik paa en trøsket Bro;
Men om Du lider paa Mandfolks Tale,
Det er, som Du tog en Aal ved dens Hale.
Jeg siger det ikke paa mig selv, jeg har endnu ikke givet mit Jaord til et Kvindfolk,
formedelst der var Ingen, som vilde have mig, mens jeg endnu ikke var gjort ærlig.
Svend er en retskaffen Mand alligevel, saa Du maa ikke klage.«
»Klage!« gjentog Ane Marie i en spottende Tone. »Tror Du, jeg klager, Ib!
Du spørger, og jeg svarer, det er alt.«
»Du kan alligevel tro, der staar ham andet for Hovedet i denne Tid end
Kjæresterier. Det begynder at gaa fejl med vore Folk, de knurre og have intet at
leve af, aldenstund Svend ingen Penge flyr dem, og Kongen, der skulde hjælpe ham,
er kun en fattig En, som sidder endnu værre i det end vi Andre. Dengang Svend
skrev ham til om en Skok Bøsser af de nye, de bruge med Hjullaas, for Luntebøssen
kan være god nok, men hun duer ikke for os, der maa ligge paa Lur i Slud og daar-
ligt Vejr, svarede de høje Herrer ham fra Kongen, at hvis Svend var i Betryk for
Vaaben, saa var han vel ogsaa selv Mand til at gjøre Udvej for dem. Det kan jeg
ogsaa, svarede Svend, og saa sloge vi Svensken ihjel og toge fra ham, hvad vi
manglede. Med Penge gaar det værre, Folkene have intet at kjøbe Føden for, og
Fristelsen er bleven stor, siden den svenske Høvedsmand ovre paa Jungshoved har
udlovet en Pris for den, der bringer ham Svend tilveje. Vorherre forbyde, de skulde
lade ham i Stikken.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
