Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGEHØVDINGEN.
85
og skruede den sammen, indtil hun, syg og afkræftet som hun var, opgav Aanden.
Saadan bare Svenskerne sig ad der; I skal have ondt ved at nægte det, for jeg stod
selv og saa derpaa.«
»Jeg ogsaa,« svarede Kernbok.
»Denne stakkels Pige var min Søster!« vedblev Ib, »og Folkene, som handlede
saa, bare den samme Uniform som I, gul Kofte og blaat Skjærf.«
»Hvad saa?«
»Ja, Resten af Historien havde jeg betænkt at gjemme hos mig selv en Stund
endnu, indtil I lykkelig og vel havde ført vore Folk udenfor Svenskernes Linie. Men
siden I spørger mig om, hvad der følger paa, skal I ogsaa faa det at høre. Der blev
en Mand tilbage i Gaarden, efter at alle disse Umennesker havde forladt den. Han
lagde sig ned paa sine Knæ og bad sit Fadervor og nok en lille Bøn for den Døde,
og saa svor han til Gudfader Almægtigste, at aldrig nogen Svensk, som bar den gule
Kofte med det blaa Skjærf, skulde slippe levende ud af hans Hænder. Forstaar I,
derpaa forsvor han sin Saligheds Part i Himmerig.«
»Det forstaar jeg nok,« svarede Kernbok, »Du taler sær tydeligt.«
»I indser da selv, at man ikke kan bryde en saadan Ed.«
»Naturligvis. — Videre.«
»Ja, saa er der næsten ikke videre tilbage,« sagde Ib, medens hans Stemme
skjælvede af Raseri, »for saa snart nu Folkene have forladt os, og vi To blive ene
tilbage, sætter jeg Eder denne Pistol i Øret og trykker af. Derefter begraver jeg Jer
i Sneen og trøster mig med, at jeg har holdt mit Ord som en ærlig Mand.«
»En ærlig Mand, min Ven! anser jeg kun den for at være, der lader Ven og
Fjende vederfares lige Ret, og det gjorde Du ikke, da Du fortalte din Historie.«
»Hvad mener I?«
»Du har glemt noget.«
»Det mindes jeg ikke.«
»Dengang Soldaterne slæbte den syge Tjenestekvinde frem for at forhøre
hende, traadte en Mand ivejen for dem og sagde: Hvad I her ville gjøre, Kamme-
rater, er et Niddingsværk, som vanærer den svenske Krigsmand.«
»Ja, det er sandt!« svarede Ib med bævende Læber.
»Denne Mand stillede sig endvidere foran den ulykkelige Pige, mens han drog
ud sin Klinge og truede med at nedstøde den Første, der vovede at lægge Haand
paa hende. Men Soldaterne vare berusede og agtede ikke paa hans Ord, de kastede
et Lagen over hans Hoved og førte ham ud af Salen.«
»Det gjorde de!« hviskede Ib. »Og denne Mand —?«
»Det var. mig.«
»Eder?«
»Gjenkjendte Du ikke min Stemme?« spurgte Kernbok venlig.
Ib søgte at tale, men lod sit Svar bero med at ryste paa Hovedet. Kernbok
vedblev:
»Og for at Du kan vide det, naar Du næste Gang dømmer mine Landsmænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
