Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
GJØNGEHØVDINGEN.
mig, at jeg skulde sanke mine Folk, saa mange jeg kunde, og dermed ulejlige Svensken
paa alle Maader.«
»Og hvad lovede han Dig til Belønning for din Bedrift, fordi Du satte dit
Liv paa Spil, fordi Svensken har gjort Dig fredløs, og fordi han vil hænge Dig i det
første det bedste Træ, naar han faar Dig fat?«
»Han lovede intet. Sig mig heller hvormed han skulde have betalt mig?«
»Det staar vistnok ikke i hans Magt, men naar Arbejdet er større, end Lonnen
kan blive, saa lader man det fare.«
»Jeg har en anden Tænkemaade,« svarede Svend. »Dengang jeg var en lille
Dreng, gav min Fader mig tre Formaninger, som jeg siden har lagt mig paa Sinde:
Arbejd Dig frem i Verden, sagde han, saa kan Du nok blive til noget, hold af din
Konge og din Hjemstavn, for hvor vide Du kommer til at strejfe om, vil Du aldrig
synes saa godt om noget Sted som det, hvorpaa Du blev født.«
»Ja, jeg har hørt disse Talemaader; man lærer dem i sin Skolegang, Svend!
og beholder Troen paa dem siden, fordi man ikke gider tænkt sig en bedre.«
»1 har altsaa en bedre?«
»Jeg har den Tro, at det bedste Fædreland er det, hvor jeg befinder mig
lykkeligst, den bedste Konge den, man tænker sig, men saare sjelden den, man har,
fordi Kongerne ligne Alterbillederne i Kirken, de tage sig kun godt ud i Afstand.
Det bedste Maal her i Verden er det, der bringer mig de fleste Verdens Goder.«
»I kan have Ret, hvad det sidste angaar. Jeg har undertiden selv tænkt paa,
at jeg kunde skabe mig en lykkeligere Lod. Men hvorfor fortæller I egentlig alt dette?«
»Hvorfor sætter man en Afviser for Afgrunden? Sandsynligvis for at vare
Folk fra at styrte i den. Det er jo netop den Kloges Forret ikke at ledes af sin
Skjæbne, men selv at styre den, det er hans Lod, forud for Mængden, der gaber paa
ham idag, spotter ham imorgen og søger at efterligne ham iovermorgen. Efter hvad
jeg har set og fornummet iaften, er jeg kommen til den Tro, at Du maatte kunne
have bragt det videre i denne Verden.«
»Maaske, men hvorledes?«
»Du er en dygtig Krigsmand.«
»Ak, dertil maatte jeg være ædelbaaren, siden Adelen alene kan bringe det
til noget paa den Vis.«
»Det er saaledes her i Landet, men Du kunde jo søge fremmed Krigstjeneste.«
»Hos hvem?«
»Hos den Mægtigste, Svend Gjønge! fordi han vilde være bedst istand til at
belønne dine Fortjenester, og da nu Svensken for Tiden er mægtigst, vilde jeg efter
min Tænkemaade foretrække ham.«
»Det lod sig vel gjøre,« svarede Svend spottende, »især siden han allerede
har sagt mig fredløs. 1 mit Sted vilde I altsaa gaa I svensk Krigstjeneste?« tilføjede
han med en paatagen ligegyldig Tone.
»Ja ganske vist.«
Aa hvad, de vilde vel ikke engang have mig.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
