Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
GJØNGEHØVDINGEN.
Svend lo. »Fordi I kommer og beder mig om at hjælpe Eder?«
»Nej, Svend Gjønge, men fordi jeg kommer og tilbyder Dig hele Æren af dette
Foretagende, en Ære, der er saa meget større, fordi dine Bedrifter først skulle be-
gynde der, hvor jeg har erklæret mig ude af Stand til at handle videre.«
Svend indsaa Rigtigheden af denne Slutning, han stod nogle Øjeblikke tavs
og grundende, derpaa nikkede han og rakte Nansen sin Haand, idet han sagde:
»Det er sandt, og vi ville ikke tænke mere paa, hvad der er sket. Jeg fandt
mig jo ogsaa taalmodigt i alt, hvad I sagde derude i Skoven og tilføjede Jer ingen
Fortræd. Gjorde jeg vel, Borgmester?«
»Min Tro, om Du gjorde,« svarede Nansen godmodig, »den Smule Overfald
og Nedstyrtning paa den haarde Jord fraregnet, hvilket forresten nok kunde have været
tilstrækkelig til at berøve mangen anden fredelig Borgmester Livet.«
»Aa hvad!« ytrede Svend leende. »Jeg mente det ikke saa ilde. Havde jeg
ikke kastet Eder til Jorden, tror jeg knap, vi vare bievne saa gode Venner, og I
havde maaske kunnet komme til at vandre alene om i den mørke Skov hele Natten
igjennem. Men angaaende eders Ærinde: Hvor stor er den Kapital, jeg skal bringe
til Kjøbenhavn?«
»Halvtredsindstyvetusinde Rigsdaler.«
»Det er mange Penge.«
»Ja, men endda ikke saa vanskelige at transportere, eftersom en Del af
Summen er omsat i Vekselbreve fra bekjendte Mænd og kun en ringe Part i Guld og
Sølvmønt. Tror Du at kunne faa os disse Penge bragte lykkelig og vel igjennem
Sjælland?«
»Det veed jeg ikke.«
»Hvorledes, Du veed det ikke? Paa den Maade ere vi jo lige nær.«
»Byfoged!« svarede Svend, »jeg skal sige Eder noget. En Dreng strækker
Armen ud og tror, at hele Verden hænger i et Kalveskind, en Mand rækker den ikke
længer, end han kan drage den tilbage igjen, han maa være hurtig til at handle, men
sen til at sove. Jeg er en Mand, som I nylig sagde, og først, naar jeg har fanget
Tingen an, skal jeg sige min Mening om den. Tilforn, medens det blot gjaldt om at
udføre en dristig Streg, jeg selv havde udtænkt, vovede jeg kun mit Liv, højst mine
Kammeraters med, men her gjælder det mere; det kommer ikke blot an paa at skuffe
Svensken, som har en forbandet fin Næse, men tillige at fortjene den Tillid, I høje
Herrer sætte til min Manddom og Snildhed. Hvor har I forvaret Pengene?«
»Det skal Du faa at vide, naar vi komme til Stedet, thi jeg formoder, at vi
følges ad.«
Svend foer ivejret, han stillede sig foran Nansen med flammende Øjne.
»Naa, det formoder I?« raabte han, »da er jeg rigtignok af en hel anden
Mening. Atter mistroisk!«
»Atter hidsig!« svarede Nansen.
»Stakkels Mand!« vedblev Svend, idet han gjorde synlig Vold paa sig selv
for at betvinge sin Heftighed. »I vilde være med ved denne Lejlighed, I, som endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
