Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGEHØVDINGEN.
97
gisper efter Luft af Træthed over de Par Skridt, vi nylig gik. I ryster jo af Kulde
her nede i dette lune Kammer; hvordan vilde I være faren, naar vi kom udenfor?
Sikken lille, hvid Haand, enhver svensk Piberdreng vilde vriste Sværdet af den, naar
det kom til Kamp. I vilde faa ondt mellem vore Skud og daane af Skræk, imens vi
flygtede. Kast et Blik paa Jer selv, Borgermester! og saa et paa mig. Jeg siger det
ikke for at forringe Eder, men af os to er I Manden, naar det i Kongens Raad kommer
an paa et kløgtigt Indfald, jeg er Manden, naar det gjæider om at vove Liv og Lemmer
for at udføre det, jeg, den Eneste, der har prøvet at se en modig og stridsvant Fjende
ind under hans rynkede Bryn, imens I Andre skreve Bønskrifter og bade om Forladelse
som uartige Børn. Svøb derfor Kappen om Eder, Herre! og vend tilbage til eders
Skriverstue; giver Gud mig Lykke, skal jeg sørge for Resten.«
»Lad det da blive, som Du bestemmer, Halsstarrige!« svarede Nansen; »men
husk vel paa, at Du ved at skikke mig bort, overtager alt Ansvar for Sagens lykke-
lige Udfald.«
»Ja, jeg veed det,« svarede Svend med et Hovednik, »alt Ansvar og al Ære.«
»Naar er Du færdig til at rejse?«
»Det var jeg fra det Øjeblik, I nævnede Sagen.«
»Og dine Kammerater?«
»For en Ufærd, Borgermester! hvad angaa mine Kammerater Eder? I kunde
ligesaa godt spørge, om jeg har min Mellemmad færdig, eller om mine Pistoler ere
ladte. Det var Instruksen, jeg talte om.«
»Nu vel, kjender Du Præsten i Vordingborg?«
»Hr. Christen Nielsen, som har anlagt et Biværk i sin Have?«
»Jeg hører, Du kjender Manden. Gaa og bring ham dette Brev fra mig, jeg
har allerede nævnet dit Navn for ham; det er en ærlig og tro Dansk, han vil hjælpe
Dig med hvad han kan.«
»Ja, Gud bedre det for den ærværdige Herre! Hvis det gjaldt om at læse
et helligt Evangelium, eller han kunde kalde Englene til Hjælp, saa var han Manden
til at hjælpe os. Men her tænker jeg, at mine Engle komme til at forrette Arbejdet,
hvis Sagen ellers skal have Fremgang. Præsten veed altsaa, hvor Pengene ere for-
varede, og jeg maa ikke vide det?«
»Vi have forvaret dem i en af hans Bistader. Nu har jeg sagt alt. Tag dine
Forholdsregler og husk vel paa alle de Farer og Vanskeligheder, der ere forbundne
med dit Vovestykke.«
»Nej, Borgermester!« svarede Svend munter og frejdig, »paa Planen vil jeg
tænke straks, men paa Farerne ville vi først tænke, naar de ere overstaaede. Desuden
er en Sejr uden Fare kun en Ros uden Fortjeneste.«
Nansen rakte Svend Gjønge Haanden og beholdt hans i sin, medens han sagde:
»Paa et lykkeligt Udfald, Svend! Vil Gud, at vi To møde hinanden igjen, og
Du nogensinde har en Ven behov, saa henvend Dig til mig.«
»Tak skal I have, Herre!« svarede Svend. »Hvis I nogensinde oftere skulde
have Svend Poulsens Hjælp behov, saa henvend Eder kun til mig uden først at lægge
Carit Eilar: Gjøngehøvdingen. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
