Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
GJØNGEHØVDINGEN.
»Mig sender Borgmester Nansen, og mit Navn er Svend Gjønge.«
»Svend Gjønge!« hviskede Præsten overrasket. »Og I kommer for at —«
Svend smilede. »Jeg kommer for at levere Eder et Papir, ærværdige Herre!
som jeg allerede, uden at I mærkede det, har ladet falde fra mit Trøjeærme ind i
Skriftestolen, dernæst kommer jeg for at bede om Forlov til at bese eders Bier, da
jeg hører, I ejer en Bigaard, der ikke har sin Lige i det hele Land.«
»Mine Bier,« gjentog Præsten.
»Ja,« svarede Svend, »eller Bikuberne, siden det egentlig er dem, der inde-
slutte Øjemedet for min Rejse.«
»I trøster Eder altsaa at drage til Kjøbenhavn, Svend Gjønge! det vil blive
en farlig Rejse og en slem Vej. Frygter I ikke for at paatage Eder dette Ærinde?«
»Nej, ærværdige Herre! jeg frygter aldrig. Naar vil jeg være færdig til at
kunne tage bort?«
»Jeg skal overlevere Eder alt i denne Nat.«
»Og hvor mødes vi igjen?«
»Her i Kirken.«
»Naar?«
»Jeg tænker, at Maanen er gaaet ned Klokken tolv.«
»Til den Tid være Gud med Eder. I ser saa god og ærværdig ud. Giv
mig eders Velsignelse, jeg vil have den nødig.«
Svend bøjede sig over mod Præsten, den gamle Mand lagde Haanden paa
hans Hoved, hævede sine klare Øjne i Vejret og mumlede sagte nogle Ord, medens
Svend laa knælende foran ham. Derpaa rejste han sig og gik tilbage igjennem Koret
ned til sin Stalbroder, som imidlertid havde fortsat Underretningen til Borgeren med
forskjellige mærkværdige Bidrag.
Da der ikke meldte sig flere til Skriftemaalet denne Gang, traadte Præsten
hen i Kordøren, hvor Kulsoen imidlertid uafbrudt var bleven liggende paa Knæ. Han
gjorde Korsets Tegn over hende og lagde sin Haand paa hendes Hoved, idet han
udbad sig Menighedens Gunst og Barmhjertighed for den Bodfærdige.
Da Kulsoen rejste sig, og hendes rynkede Ansigt blev synligt for Alle, viste
det et Udtryk af Trods og Raseri. Hun blev overgiven til,to af Bysvendene, der skulde
føre hende tilbage til Gaasetaarnet, hvor hun sad fængslet, indtil Kirkeboden var endt.
Menigheden forlod Kirken. Hr. Tange bød Gjertrud sin Arm for at følge hende
tilbage til Præstegaarden.
I Gjertruds lille, runde Ansigt laa en vis Sørgmodighed tilsyne, hun lænede
sig fastere paa sin Elskers Arm, medens de vandrede igjennem Gaden, og hviskede
til ham med et Udtryk af Vemod, som er den unge Kvindes Poesi:
»Hvor jeg ynkes over den stakkels, gamle Kone. I Sandhed, Tange! jeg vil
bede Fader, at han forkorter den tunge Kirkebod noget.«
»Vistnok,« udbrød Tange og trykkede hendes Arm, »kunde Du raade, mit unge
Hjerte! da skulde end ikke den argeste Forbryder komme til at lide nogen Straf,
alligevel jeg holder den for at være god mod en saa grov Misdæder som Kulsoen.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
