Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGEHØVDINGEN.
>33
»Træk dem paa mig,« hviskede Tyge, medens han stak Benet frem, og,
siddende foran et lille Spejl med Lampen i den ene Haand og Kammen i den anden,
søgte at skjule sin skaldede Pande ved at rede alt Baghaaret frem over den.
»Se saa!« udbrød han tilfreds. »Nu kan Han gaa og kalde Kjøbmandens ind.
Bring os saa- en Flaske Franskvin herop fra Kjælderen, her har Han Nøglen, men Han
stikker ingen af Flaskerne til sig, som Han gjorde sidst.«
»Det har jeg aldrig gjort,« ytrede den ulykkelige Skriver, hvem Blodet steg
til Hovedet ved denne Fornærmelse.
»Hvad bryder jeg mig om hans Nægten!« raabte Tyge. »Der var nitten
Flasker, kort før Han hentede mig den sidste, og Dagen efter talte jeg kun sytten,
veed Han det! Her er Nøglen. Ud med sig og lad os faa tre rene Glas ind.«
Skriveren vilde gjøre en Bemærkning. Lehnsmanden stampede i Gulvet og
pegede paa Døren, medens han tog Plads foran det store Egebord og gav sig til at
sprede Papirerne omkring til alle Sider, for at det for den Kommende skulde se ud,
som om han havde været beskjæftiget ved Bordet.
Straks efter traadte den omtalte Kjøbmand ind, en lille, bleg og kroget Person
med et snu og listigt Ansigt, der udmærkede sig ved et uafbrudt vekslende Minespil.
Ved Haanden forte han en Pige, hvis spæde og ungdommelige Figur tildels indhylledes
af en Klædes Kaabe. Hun rødmede undseligt, medens hun med ærbar Mine og ned-
slagne Øjne nejede for Lehnsmanden.
»Træd kun nærmere, min kjære Espen!« udbrød Tyge med et forekommende
Smil og gav Kjøbmanden ved en Haandbevægelse Tegn til at tage Plads paa Stolen
ved hans Side. »Jeg ser med Glæde, at Han har beredt mig den Overraskelse at
tage sin kjære Datter med.«
»Overraskelse!« gjentog Espen studsende. »Naadige Hr. Lehnsmanden skrev
jo i sidste Brev udtrykkelig, at jeg skulde komme med lille Ellen og ikke hende
foruden.«
»Nu ja, maaske!« sagde Lehnsmanden, fortrydelig over ikke at være bleven
bedre forstaaet; »jeg gjorde det i den Mening, at Slottet her vilde være et mere
passende Hjem for den lille Jomfru, end Byen, hvor det vrimler af saa mange vilde
og slemme Krigsfolk.«
Espen brast i Latter. »Ak, velbyrdige Hr. Lehnsmand! 1 har ikke nødig at
bruge saa mange Omsvøb; lad os gaa lige til Sagen. Jeg har allerede forklaret min
lille Ellen, at hun maaske kom til at blive paa Slottet for bestandig og bestyre den
naadige Herres Hus, hvis jeg ellers overtydes om, at Herren sætter nogen Pris paa
hendes Selskab.«
»Har I virkelig!« udbrød Tyge fornøjet og trak sit Halstørklæde op over
Hagen, som ved en Bevægelse havde vist sig i et større Forhold, end han ønskede.
»Og hvad siger da den kleine Ellen dertil?« spurgte han med sit venligste Smil.
»Kunde min lille Pige have Lyst til at blive her i disse store og kjønne Stuer, at
faa sig nye Kjoler af Silke og det fineste hollandske Klæde, at lade sig opvarte af
mine Folk og ikke bestille andet end at pleje mig stakkels Mand paa mine gamle
Dage? Hvad?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
