Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGEHØVDINGEN.
>39
Efter disse Ord spændte Ib sin Sabel fra Siden og leverede den til Svend.
»Hvor vil Du hen?«
»Tilbage til Stuen igjen. Jeg lod, som om jeg lukkede Døren, da vi gik, men
den blev staaende paa Klem. Vent mig dernede! De have bestemt noget isinde.«
Med de samme Ord aabnede Kræmmeren Samtalen, da Svend havde for-
ladt Salen.
»De have bestemt noget isinde, de to Gavstrikke!«
»Mener I?« udbrød Tyge med aaben Mund.
»Ja! og hvem tror I vel, den var, I talte med?«
»Han saae mig rigtignok sær fordægtig ud,« svarede Tyge forsigtigt, for ikke
at udtale en Formodning.
»Det var min Tro ingen anden end Svend Gjønge.«
»Svend Gjønge!« gjentog Lehnsmanden og foer ivejret.
I dette Øjeblik aabnede Ib Døren og bukkede sig ned bag den store Læne-
stol, som Tyge nylig havde forladt i Kakkelovnskrogen.
»Svend Gjønge med de halvtredsindstyve Tusinde?«
»Med eller uden de halvtredsindstyve Tusinde, det var, faa mig Skam, ham.
Ikke skulde det undre mig, hvis der gjemtes andet i de to Ankere end Franskvinen,
han talte om.«
»I siger noget. De have forvaret Pengene i Ankerne og ville paa den Maade
se at luske sig igjennem Svenskehæren.
»Ja, nu ere vi omtrent ved det,« sagde Espen, idet han fornøjet gned sine
Hænder, »jeg er netop af samme Mening.«
Ib kunde høre ethvert Ord, saa meget lettere, som Stemmerne hævede sig
med den stigende Begejstring. Desuagtet var Skjulestedet ikke saa bekvemt, som
han havde forestillet sig. De svære Bøgeknuder i Kaminen opfyldte Krogen med en
kvælende Hede. Ib stønnede. Sveden perlede i store Draaber paa hans Pande. Af
Mangel paa et bedre Raad listede han sig til, lidt efter lidt, at trække sin Kofte af.
Imidlertid vedblev Samtalen:
»Vi maa undersøge disse Ankere, før de rejse videre,« mente Lehnsmanden.
»Vi maa slet ikke lade dem rejse,« svarede Kræmmeren.
»Godt nok, men hvordan kunne vi vel hindre dette? Svenske Generalen,
Hr. Steenbuk, var saa naadig at fritage mig for at give hans Folk Kvarter, og for-
uden os er der iaften kun to gamle Karle paa Slottet. Alle de Andre ere løbne
deres Vej.«
»Hvorfor?«
»De vilde have mere Løn.«
»Hvor meget fik de da?«
»Siden Krigen begyndte, fik de ingenting.«
»Og de vilde endda have mere, de Utaknemmelige 1 der er ingen Billighed til
i denne Verden,«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
