Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGEHØVDINGEN.
’43
os. Lehnsmanden skrev til Obersten paa Jungshoved og bad om Folk til at angribe
Dig. Kræmmeren er allerede gaaet med Brevet.«
»For en Ufærd! Kræmmeren?«
»Ja, men jeg hjælper ham at besørge det,« svarede Ib med en betydningsfuld
Gebærde. »Mens jeg er borte, maa Du skaffe Dig en Hest og komme afsted, saa
hurtigt Du kan; tag ind over Marken og sig mig, hvor Du vil, at vi skulle træffe
hinanden.«
»Jeg drager opad til Skoven ved Lekkinde og tøver der efter Dig. Skulde
eg være borte, naar Du kommer, saa kan Du følge Sporet, som Slæden gjør i Sneen.«
»Gud i Vold da! forlang blot Hesten af Lehnsmanden og drag din Vej. Han
tør ikke nægte Dig den og har kun to Karle paa Gaarden.«
Ib trykkede Svends Haand og vendte tilbage til Borgstuen, hvor Husholdersken
imidlertid havde fremsat et rigeligt Maaltid.
Ib gav sig straks ifærd dermed, nikkede, medens han spiste, over til den
gamle Kone, og bemærkede, at Lehnsmanden havde raadet ham til at smage den
herlige Mjød, som laa forvaret i Kjælderen. Konen gik for at tappe en Kande. Imid-
lertid havde de to Karle, hvoraf Tyges Tjenerskab bestod, taget Plads paa Bænken
ligeoverfor ham; den Ene sad og tegnede Figurer i det spildte 01 paa Bordet, den
Anden vedblev at stirre paa Ib med en uafbrudt Opmærksomhed.
»Med Forlov at spørge,* udbrød den Sidstnævnte, »hvad var det for en Mand,
som nys gik herfra?«
Ib satte et hemmelighedsfuldt Ansigt op og rystede paa Hovedet.
»Det tør jeg ikke vove at sige,« svarede han dæmpet og saae sig om i Stuen.
»Aa jo, hvorfor ikke, vi fortælle det ikke igjen.«
»Det er en berømt Mand,« sagde Ib, bestandig hviskende.
»Da var hans Dragt kun ringe.«
Ib smilede. »Kunde Du da ikke se, han var forklædt?«
»Jo, det faldt mig straks ind,« ytrede den Anden.
»Det er en overmaade berømt Mand,« vedblev Ib og rømmede sig for at tale
tydeligere, »han er den fornemste af alle Kongens Generaler, og derfor maa han liste
sig forklædt igjennem Svenskehæren. Saa snart vi komme op til Kjøbenhavn, vil
Piben straks faa en anden Lyd, og Gud hjælpe saa Fjenden,«
»Men hvad er da det, han har i de to Ankere paa Slæden?« spurgte Hus-
holdersken, idet hun vendte tilbage med en Kande Mjød.
»Ja, deri stikker just Hemmeligheden, min rare Kone! — det var da en dejlig
Mjød! — til Belønning derfor vil jeg betro Hende vort Ærinde, men Gud naade Jer
alle Tre, hvis I bringe mine Ord videre.«
»Ak, Herre! I kan forlade Jer paa os,« forsikrede Tilhørerne og trængte sig
omkring ham.
»Ser I!« vedblev lb, »det er den slemmels, der har voldt Landet al Ulykke,
havde den ikke lagt Vandene til, kunde Svensken heller ikke være kommen over paa
Sjælland. Det begriber I vel?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
