Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
GJØNGEHØVDINGEN.
anstrengte han sig i Begyndelsen over sine Kræfter og blev derfor stakaandet efter at
have gaaet lidt. Medens han standsede og trak Vejret, drejede han Hovedet tilbage
for at se, hvor langt han var fjernet fra Slottet. Han begyndte allerede at fortryde
sit Tilbud med at besørge Brevet. Vejen var ubanet og øde. Medens Espen gik,
faldt efterhaanden hans Tanker paa flere Historier om Overfald og Mord, hvoraf Egnen
i Krigens Tid var opfyldt, og som Folk næsten alle tillagde Svend Gjønge.
Han kastede sit Blik omkring til Siderne; et heftigt Vindstød eller et faldende
Blad var nok til at bringe hans Hjerte til at banke med næsten hørlige Slag. Han
maatte ogsaa tilstaa for sig selv, at der ikke kunde gives noget Sted mere skikket
til Overfald end just det, hvorpaa han befandt sig.
I lang Afstand øjnede man intet Hus eller Tegn til Beboelse. Paa begge
Sider indkredsedes Adelsvejen, som man dengang kaldte Alfarvej, af et Gjærde, be-
vokset med Hassel eller Pilebuske; dertil kom endnu Mørket, som forøgede Faren og
begunstigede alle fjendtlige Hensigter.
I denne Stemning hørte han Ib nærme sig fra en Gangsti, som førte ind over
Marken. Kræmmeren standsede og kastede et frygtsomt Blik tilbage, men det var
for mørkt til at skjelne noget tydeligt, han saae kun Omridset af en høj og bred-
skuldret Skikkelse, som kom efter ham med lange, hurtige Skridt, nynnende en Sang.
Ib havde været saa betænksom at hægte Sabelen op, for at dens Raslen ikke
skulde tilkjendegive, at han var bevæbnet.
»Gudsfred!« raabte Kjøbmanden gjennemtrængende, medens Ib endnu var
nogle Skridt borte.
»Tak!« svarede Ib, idet han smilede ad den umiskjendelige Frygt, som laa i
Espens rystende Stemme.
»Det lader til, vi skulle den samme Vej,« vedblev Kjøbmanden hurtig, »saa
kunne vi følges ad.«
»Ja nok!« svarede Ib.
Espens Glæde over Mødet sank betydelig ved disse korte Svar, hans tidligere
Angst tiltog, og han gjorde et hurtigt Skridt til Siden for at komme i længere Af-
stand fra Ib. Da Samtalen truede med at gaa i Staa, tog han Mod til sig og be-
gyndte igjen:
»Det er ellers en slem mørk Aften at gaa en lang Vej i.«
»Skal I da saa langt?« spurgte Ib.
»Aa nej, aa nej, jeg er snart ved mit Hjem, jeg skal blot lidt op ad Jungs-
hoved til. Med Forlov at spørge, farer I den samme Vej?«
»Den selvsamme.«
»Det passer sig godt,« vedblev Espen, »saa blive vi en rar, lille Flok; for
jeg har nogle Kammerater med mig.«
»Har I Kammerater?«raabte Ib i en Tone, der ikke skulde bidrage til at be-
rolige den Lille.
»Ja, det veed Himmerigs Gud! en, to, tre Stykker. De gik lidt i Forvejen.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
